FAKTA: Svært at få flygtninge i private boliger
Kommunerne er under pres for at skaffe boliger til flygtninge. De forsøger forgæves med privat indkvartering.
Det har vist sig at være svært for kommunerne at finde borgere, der vil åbne deres hjem for flygtninge. Alternativet kan være en såkaldt Venligbolig, der stilles op i haven.
Det har vist sig at være svært for kommunerne at finde borgere, der vil åbne deres hjem for flygtninge. Alternativet kan være en såkaldt Venligbolig, der stilles op i haven. Foto: Lasse Kofod/Polfoto


I år ventes ekstra mange flygtninge at komme til Danmark. Det skyldes især krigen i Syrien.

* Ifølge regeringens skøn drejer det sig om 17.000 flygtninge i år. Dertil kommer - ifølge kommunernes skøn - mindst 17.000 familiesammenførte.

* Det er kommunerne, der skal sørge for boliger til flygtninge. Flere kommuner har forsøgt at appellere til private om at åbne deres hjem. Kun få har henvendt sig.

* En række kommuner undersøger, om det er muligt at opstille annekser, Venligboliger, i private haver og på boligforeningers grundarealer.

* Venligboliger skal sikre, at flere flygtninge kan bo blandt danskere i stedet for eksempelvis at blive indkvarteret i pavilloner med andre flygtninge.

* Venligboligerne er designet af arkitekter. De er 35 til 50 kvadratmeter store og indeholder køkken og bad.

Kilde: Søren Rasmussen, arkitekt, Johan Galster, udviklingsdirektør, Idébureauet 2+1. Kilder:

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.