FAKTA: Se her hvad antibiotikaresistens er:
Flere og flere baktier bliver multiresistente over for antibiotika, viser ny rapport fra Danmap.
Det er vigtigt, at der er fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker. Flere bakterier er nu resistente over for antibiotika.
Det er vigtigt, at der er fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker. Flere bakterier er nu resistente over for antibiotika. Foto: colourbox/free


Flere og flere danskere får infektioner med multiresistente bakterier som VRE og CPE på de danske hospitaler.

* Fakta om VRE:

- Antibiotika Vancomycin bliver især brugt ved alvorlige infektioner med de antibiotika-resistente enterokokker. Men både i Danmark og internationalt ser man en stigende forekomst af enterokker, der er resistente over for vancomycin (VRE).

- Mange VRE er desuden resistente over for andre antibiotika, og det betyder, at det er svært at behandle.

* Fakta om CPE:

- CPE står for carbapenemase-producerede enterobakteirer, der er betegnelsen for en meget stor gruppe tarmbakterier for eksempel e-coli. CPE-bakterier er ofte så resistente, at der kun er få eller ingen antibiotika, der kan behandle infektioner med disse bakterier.

- CPE bakterier er frygtet over hele verden.

* Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier.

* Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved at udvikle resistens over for den type antibiotika, der behandles med.

* Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan smitte hinanden med resistens.

* Men resistente bakterier er dårlige til at overleve, hvis der ikke er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika til både dyr og mennesker.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.