FAKTA: Sådan boostes lynhurtigt bredbånd til alle
Flere politiske tiltag skal skubbe på, så langt de fleste danskere får adgang til lynhurtige netforbindelser.
Hvilken type bredbånd, der er ført frem til den enkelte adresse, er afgørende for både mange private forbrugere, virksomheder og for mulighederne for at leje sommerhuse ud til turister.(Arkivfoto)
Hvilken type bredbånd, der er ført frem til den enkelte adresse, er afgørende for både mange private forbrugere, virksomheder og for mulighederne for at leje sommerhuse ud til turister.(Arkivfoto) Foto: Carsten Ingemann/Polfoto


Skal alle husstande i Danmark have adgang til lynhurtigt fibernet, kræver det investeringer på omkring otte milliarder kroner. Det viser en analyse lavet af konsulenthuset Netplan for Dansk Energi.

* Teleselskabernes samlede investeringer i bredbåndsnet og mobilnet i Danmark har været faldende i en årrække. Fra 2008-2013 faldt de årlige teleinvesteringer med godt 36 procent.

* 2014 var det første år i lang tid med en mindre stigning til samlede investeringer på godt 6,2 milliarder kroner, knapt to procent mere end året før.

* De danske energiselskaber investerede i årene 2006 til 2015 over 15 milliarder i lynhurtigt fibernet inklusive til styring/kontrol af elforsyning.

* Flere nye politiske tiltag skal sætte fut i udbredelsen af hurtige forbindelser i hele Danmark:

- Boligjobordningen for 2016 og 2017 giver borgerne mulighed for op til 12.000 kroner i fradrag for tilslutning til bredbånd. Der er afsat 400 millioner.

- Bredbåndspuljen i 2016-2019 skal sikre, at sammenhængende områder med boliger, virksomheder eller sommerhuse, der efterspørger bedre dækning, kan søge tilskud til at få løst problemet. Der er afsat 200 millioner kroner.

- På den måde kan staten, kommuner, teleselskaber og forbrugere sammen finansiere udrulningen af bredbånd i deres område.

* De danske energiselskaber havde per 1. januar 2016 koblet mere end 400.000 aktive kunder på fibernettet.

Kilder: Dansk Energi, Energistyrelsens tjekditnet.dk samt Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2014, publiceret af Energistyrelsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.