FAKTA: Nye fællesskaber på vej
Storbylandsbyen i Aarhus åbnede for et år siden. Den inspirerer kommuner og boligselskaber.


Flere kommuner og boligselskaber samarbejder om at skabe boliger, hvortil kommunerne kan visitere udsatte borgere. De skal indgå i forskellige former for fællesskab med lejere, der er tildelt en bolig fra den almindelige venteliste.

* I 2014 åbnede Storbylandsbyen i Aarhus med 20 dobbelthuse med i alt 40 boliger. Alt efter boligens størrelse betaler beboerne fra 3900 kroner til 4600 kroner i husleje om måneden.

* I løbet af efteråret skal boligselskabet KAB og Københavns Kommune finde to byggegrunde, hvor der skal opførsel storbylandsbyer. Den ene, Urania, skal, foruden det sociale fællesskab, have fokus på bæredygtighed med blandt andet byhaver.

* En ekspertgruppe under navnet "Rummelighed for Alle" undersøger i øjeblikket, hvad der kan gøres for at fremme inklusionen af udsatte. Gruppen vil blandt andet arbejde med at nedbryde barrieren mellem beboerne på hjemløseinstitutionen Sundholm i København og de øvrige beboere i området. Arbejdet støttes af Realdanias Collective Impact-sekretariat.

Kilde: Realdania, Ritzau

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.