FAKTA: Her er den nye engelske mesterklub
Leicester har vundet klubbens første engelske mesterskab. Liga Cuppen i 2000 var klubbens seneste triumf.
Gary Lineker har scoret over 100 mål for Leicester.
Gary Lineker har scoret over 100 mål for Leicester. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP


Eventyret om fodboldklubben Leicester er kulmineret med et engelsk mesterskab - klubbens første. Her er udvalgte oplysninger om Kasper Schmeichels klub:

* Navn: Leicester City Football Club

* Kælenavn: The Foxes

* Grundlagt: 1884

* Manager: Claudio Ranieri - overtog før sæsonen i stedet for Nigel Pearson.

* Stadion: King Power Stadium med en kapacitet på over 32.000 pladser.

* Tidligere stadion: Før 2002 spillede Leicester på Filbert Street Stadium, hvor der var plads til 21.500 tilskuere.

* Danske spillere i Leicester: Kasper Schmeichel, Daniel Iversen (målmand på klubbens U21-hold)

* Kendte eksspillere i Leicester: Gordon Banks, Peter Shilton, Gary Lineker, Gary McAllister, Emile Heskey

* Meritter:

Engelsk mester én gang (2015/16)

Liga Cup-vinder tre gange (1964, 1997, 2000).

Tabende FA Cup-finalist fire gange (1949, 1961, 1963, 1969)

I europæisk fodbold er Leicester aldrig nået længere end første runde af Uefa Cuppen. Det gjorde klubben i både efteråret 1997 og 2000. Klubben røg ud til henholdsvis Atlético Madrid og Røde Stjerne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.