FAKTA: C20 Cap over indeks 1000
Det toneangivende danske aktieindeks har tirsdag rundet indeks 1000 for første gang.


C20 Cap er det toneangivende danske aktieindeks. Tirsdag stiger det til over niveau 1000 for første gang.

* Indekset består af 20 danske aktier. A.P. Møller-Mærsk er repræsenteret med både A- og B-aktier, så reelt er det 19 danske selskabers børsværdi, der bestemmer udsvingene i indekset.

* C20 Cap udspringer fra det klassiske C20-indeks, hvor C'et står for Copenhagen.

* Da Novo Nordisk begyndte at få for stor vægt i det indeks, oprettede man et nyt indeks med låg (eller "cap") over, hvor meget en enkelt aktie må betyde for udviklingen.

* Når indekset nulstilles, kan ingen aktie veje mere end 15 procent i indekset. Vægten kan dog gradvist stige til 20 procent, men når den grænse nås, stilles den igen tilbage til 15 procent.

* C20 Cap blev skabt 25. november 2011 i indeks 400. Det er altså steget over 150 procent på tre og et halvt år.

* Indekset steg 22 procent i 2012, 32 procent i 2013, 18 procent i 2014 og er foreløbig steget 25 procent i 2015.

* Indekset har officielt været det toneangivende danske aktieindeks siden 4. februar 2013.

Kilder: Nasdaq OMX, Ritzau Finans

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.