Fagbevægelsen gør kur til de unge: Rykker ud på folkeskoler
Nu skal også de helt unge undervises i, hvordan det danske arbejdsmarked er indrettet. LO's jobpatrulje rykker ud i landets 8. og 9. klasser.
Hvad har man egentlig ret til, hvis man får et job som jordbærplukker? Og hvad er fagforeninger for en størrelse? LO's jobpatrulje, der hjælper unge fritidsjobbere, vil nu i dialog med de helt unge.
Hvad har man egentlig ret til, hvis man får et job som jordbærplukker? Og hvad er fagforeninger for en størrelse? LO's jobpatrulje, der hjælper unge fritidsjobbere, vil nu i dialog med de helt unge. Erik Refner / Scanpix arkiv


Eleverne i folkeskolens ældste klasser ved som oftest ikke en disse om fagforeninger og overenskomster. Og de færreste af dem tror, at de vil melde sig ind i en fagforening som voksne. Men det vil Jobpatruljen nu rette op.

Jobpatruljen har i mange år har været fagbevægelsens udsendte kontrollanter på de arbejdspladser, som beskæftiger unge fritidsjobbere. Nu er patruljen i fuld gang med at uddanne et korps af unge, der skal ud i 8. og 9. klasser samt på efterskoler for at undervise de unge i, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer.

I de sidste par måneder har Jobpatruljen besøgt cirka tyve skoler, og fra marts bliver tilbuddet landsdækkende, så folkeskoler fra Skagen til Nakskov kan bestille en ung underviser til at fortælle eleverne, hvad en fagforening og a-kasse egentlig er.

Centralkoordinator i Jobpatruljen Rasmus Jakobsen kalder det helt naturligt, at Jobpatruljen dermed går fra at rejse rundt om sommeren og overvåge, om iskiosker og pølsevogne behandler deres fritidsjobbere ordentligt, til nu at undervise de unge.

- De unge har fritidsjob, hvor vi oplever en markant stigning i overtrædelser af reglerne ude på arbejdspladserne. Sidste år var der regelbrud i to ud af tre ansættelsesforhold. Derfor vil vi gerne informere de unge om, hvad de har af rettigheder på arbejdsmarkedet, forklarer han.

Problemet er nemlig, at de fleste unge ikke aner, hvad de kan tillade sig at forlange af deres arbejdsgiver, og mange ved heller intet om fagbevægelsen.

- Hvad er mere oplagt end at møde de unge i folkeskolen og lære dem om arbejdsmarkedet, inden de selv træder ud på det, spørger Rasmus Jakobsen.

Han fortæller, at de unge aktivister kommer ud på skolerne med et dialogbaseret spil samt en lille film, og at man i undervisningen lægger vægt på at være konkrete omkring for eksempel retten til at holde pause efter fire timers arbejde.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen kalder Jobpatruljens nye tiltag for en fremragende idé.

- Jeg kan ikke forestille mig en bedre investering fra fagbevægelsen end at proppe nogle penge i uddannelse af det her ungdomskorps, så de kan komme ud og fortælle de unge, hvad fagbevægelsen er. For fagbevægelsen er det her også en investering i fremtidige medlemmer. Hvis fagforeninger er noget fjernt for de unge, hvorfor pokker skulle de så melde sig ind, spørger han.

I Henning Jørgensens optik er det lige så vigtigt at vide, hvordan løn og arbejdsmarkedspensioner bliver til, som at kunne sine tyske eller franske verber.

- Vidensniveauet om arbejdsmarkedsforhold blandt unge er meget lavt. Det kan godt være, at skoleeleverne kan kongerækken, tyske verber og analysere digte, men de ved ikke de mest basale ting om arbejdsmarkedet. Derfor er det en fremragende idé, at Jobpatruljen nu tilbyder at undervise de unge, siger Henning Jørgensen og beklager, at der ikke er et fag i folkeskolen, der hedder arbejdsmarkedspolitik.

Henning Jørgensen fremhæver samtidig, at Jobpatruljen har helt andre forudsætninger for at få de unge til at lytte end de 60-årige funktionærer, der i dag arbejder i fagbevægelsen.

- De unge aktivister fra Jobpatruljen fyrer jo ikke bare floskler af, men kan tale i de unges eget sprog. Men skal det blive en succes, er det også vigtigt, at de unge undervisere bliver klædt ordentligt på både pædagogisk og med hensyn til viden, fastslår han.

Ifølge professoren viser forskning, at unge i dag vender ryggen til fagbevægelsen på grund af for ringe kendskab til den beskyttelse og de rettigheder, der ligger i at være fagligt organiseret.

LO-fagbevægelsen har i de senere år mistet 30-40.000 medlemmer hvert år, og det skyldes blandt andet, at mange håndværkere, butiksansatte og ufaglærte ikke melder sig ind, når de er færdige med deres uddannelse og får deres første job.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.