Fabrik flytter hjem: To jyder gør fem polakkers arbejde
En nordjysk fabrik flyttede sin produktion til Polen for et par år siden. Nu flytter den hjem til Støvring.
Danskerne er dygtige til deres job. Det er de virksomheden Hagens Fjedre i Støvring, og det er de på Ribe Maskinfabrik, hvor billedet her er taget.
Danskerne er dygtige til deres job. Det er de virksomheden Hagens Fjedre i Støvring, og det er de på Ribe Maskinfabrik, hvor billedet her er taget. Polfoto (arkivfoto)


To jyder, der kan finde ud af at betjene en robot, trumfer fem billige polakker.

Det er begrundelsen for, at virksomheden Hagens Fjedre i Støvring lukker sin afdeling i Polen, skriver Nordjyske.

Den billige arbejdskraft fik for et par år siden ledelsen til at flytte noget af produktionen til Polen.

Men investeringen i en ny teknologi gør, at det bedre kan betale sig at flytte produktionen tilbage til Danmark, hvor en-to ansatte sammen med en robot kan udføre det samme arbejde, som fem polakker lavede.

Samtidig samles alt 'know-how' i virksomhedens hovedkvarter, hvilket er en stor fordel, siger direktør Henrik Hagen.

Nyheden om lukningen af afdelingen i Polen kommer i samme uge, hvor der ellers har været fokus på de mange udenlandske arbejdere, der her i Danmark overtager masser af faglærte job, som det ifølge arbejdsgiverne er svært at finde kvalificeret dansk arbejdskraft til.

LÆS OGSÅ: Robotter skaber job og vækst i industrien

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.