EU-præsident rækker hånden ud til østlande
EU og seks tidligere Sovjet-republikker befæster deres samarbejde i skyggen af konflikten med Rusland.
EU-præsident Donald Tusk (tv.) rykker her hånd med Letlands præsident Andris Berzins.
EU-præsident Donald Tusk (tv.) rykker her hånd med Letlands præsident Andris Berzins. Foto: Mindaugas Kulbis/AP


Det var ikke helt nemt at blive enige. Og i sidste øjeblik måtte EU-præsident Donald Tusk tage et ekstra telefonopkald til Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Men med lidt forsinkelse er det fredag lykkedes repræsentanter for de 28 EU-lande og seks tidligere Sovjet-republikker på skrift at befæste deres seks år gamle samarbejde i EU's østlige partnerskab.

Tusk bekræfter på et pressemøde efter afslutningen af et topmøde i Letlands hovedstad, Riga, at han måtte tage en uplanlagt telefonsamtale med Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, som var blevet hjemme.

- Det er kun naturligt, at der er store følelser på spil omkring vores fælles erklæring. Det skyldes også den meget svære situation omkring os.

- Siden Vilnius (sidste østlige partnerskabstopmøde, red.) har alt forandret sig omkring os. Men vores intentioner har ikke ændret sig, siger Tusk på et pressemøde.

Tusk beskriver på pressemødet EU som en "partner på den lange bane".

Ifølge EU-præsidenten ville Aserbajdsjans præsident tale om konsekvenserne af, at EU i forbindelse med topmødet skifter tilgang til partnerskabssamarbejdet og nu i højere grad begynder at forskelsbehandle de seks lande.

Aserbajdsjan sigter ikke decideret mod at blive medlem af EU. Det samme gælder Armenien og Hviderusland, der begge havde problemer med, at sluterklæringen omtaler Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø som "ulovlig".

Mens Ukraine, Georgien og Moldova gerne havde set, at det eksplicit blev nævnt, at de har udsigt til en dag at komme med i EU.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) glæder sig over, at alle landene - også de tre, der er længst fra EU - trods alt bekræfter partnerskabet i en situation, hvor det er udfordret af konflikten med Rusland.

- Det er et stærkt signal, at landene kommer og siger, at de gerne vil det her. Selv om de selvfølgelig også siger, at de også gerne vil Rusland. At de ikke ønsker at skulle vælge.

- Det er jo vores allesammens ønske, at det ikke skal være et "enten eller", men at det skal kunne være et "både og", siger Lidegaard og kalder erklæringen "både stærkere og bedre, end jeg havde frygtet".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.