Når EU-landene i dag sætter sig om bordet og diskuterer, hvordan EU skal blive bedre til for eksempel at fange terrorister eller kvindehandlere, så sidder Danmark, på grund af vores 14 år gamle EU-forbehold, ikke med ved bordet.

I stedet må Danmark – når de andre har besluttet sig – nøjes med at sige ja tak eller nej tak til at være med i den nye aftale.

Og på samme vis kommer møderne til at foregå fremover, hvis den nye EU-traktat bliver vedtaget. De tre danske forbehold kommer ikke yderligere under pres, som Jyllands-Posten skriver i dag. Det siger EU-forsker ved Københavns Universitet Marlene Wind.

- Med den nye traktat får Danmark, ligesom Storbritannien, lov til at beslutte sig fra sag til sag. Jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig, at det ender anderledes, siger hun til Avisen.dk.

Den aftale fik Danmark allerede på plads under forhandlingerne om den oprindelige forfatningstraktat, og Marlene Wind er helt overbevist om, at aftalen bliver holdt i den nye traktat.

- Alle i EU, politikere, embedsmænd og eksperter, forventer, at aftalen bare videreføres. Og jeg føler mig fuldstændigt overbevist om, at hvis andet var kommet på tale under forhandlingerne om den nye traktat, så ville vi have hørt det, siger hun.

Til gengæld mener hun, at de danske politikere kan have en interesse i at fremstille det som om, at de danske EU-forbehold står i vejen for, at vi kan deltage fuldt og helt i et fornyet EU med en ny traktat.

- Hvis politikerne gerne vil have afskaffet forbeholdene, så er det ikke nogen god ide at fremstille det som, at den nye traktat intet ændrer. Hvorfor skulle danskerne så synes, at der er behov for at fjerne forbeholdende?