Elever: Vores lærere kommer ikke til tiden
Det går godt på de danske folkeskoler. En ny undersøgelse viser, at langt de fleste elever er glade. Elever svarer dog også, at deres lærer ikke altid kommer til tiden.
ARKIVFOTO: - Det er simpelthen for få elever i ministeriets undersøgelse, der svarer, at lærerne altid er der til tiden. Der er et kæmpe signal i at være der fra start, som er: Her arbejder vi, siger Katja Munch Thorsen
ARKIVFOTO: - Det er simpelthen for få elever i ministeriets undersøgelse, der svarer, at lærerne altid er der til tiden. Der er et kæmpe signal i at være der fra start, som er: Her arbejder vi, siger Katja Munch Thorsen Steffen Ortmann/Scanpix


Langt de fleste folkeskoleelever er glade for deres skolegang. Det viser en ny stor måling af de danske folkeskoleelevers trivsel, som er den mest omfattende, der er lavet til dato. Knap en halv million elever har deltaget i undersøgelsen.

Kun tre procent af eleverne i indskolingsklasserne er ikke glade for deres respektive skoler. Tallet er en smule højere for de ældre elever, hvor fem procent har svaret, at de aldrig eller sjældent er glade for skolen.

Generelt positivt billede

Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over undersøgelsens overordnede resultater.

- Målingen viser generelt et positivt billede af de danske folkeskoleelevers trivsel. Langt de fleste har et godt forhold til deres lærere og klassekammerater, og det glæder jeg mig jo selvfølgelig over.

- En af de vigtigste forudsætningerne for at få en god skolegang er helt klart en god trivsel, og derfor er det rigtig godt, at så mange af eleverne trives ude på deres skoler, siger hun.

Selvom de fleste elever er overvejende positive, så er billedet ikke kun rosenrødt. Resultaterne, der bygger på svar fra 470.000 folkeskoleelever fra 0. til 9. klasse, viser også, at der er områder med store problemer.

Kommer ikke altid til tiden

I undersøgelsen svarer kun 15 procent af eleverne, at lærerne ’meget tit’ møder præcist til undervisningen. Resten svarer, at det sker i mindre grad. Således svarer 43 procent, at det kun sker 'tit', 30 procent 'en gang i mellem', 10 procent svarer 'sjældent' og to procent svarer 'aldrig'.

Og det skal tages alvorligt, siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Via University College.

- Det har faktisk stor betydning, at læreren er til stede, når eleverne kommer ind. Det betyder noget for, hvornår – og hvor godt – man kommer i gang med undervisningen. Det kan også betyde noget for graden af uro i timen, siger han til Politiken.

Katja Munch Thorsen, vicedirektør ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), bakker op.

- Det er simpelthen for få elever i ministeriets undersøgelse, der svarer, at lærerne altid er der til tiden. Der er et kæmpe signal i at være der fra start, som er: Her arbejder vi, siger hun til Politiken.

Klamme toiletter og uro

En stor del af eleverne siger også, at de ikke mener, at toiletterne på deres skole er rene og pæne.

Der er også problemer i klasseværelserne, hvor mange elever har svært ved at høre, hvad deres lærer siger, hvilket bekymrer undervisningsministeren.

- Det er tankevækkende, at så mange elever savner mere ro og orden i klasserne. Det er ikke nyt for os, at der er for meget uro i klasserne, og det er et meget vigtigt fokuspunkt for os fremadrettet. Det er vigtigt, at vi får skabt et bedre klasserum, og at vi får skabt mere ro i klasserne, siger Christine Antorini.

Det er første gang, at den nationale trivselsmåling gennemføres. Men det er planen, at den skal foretages hvert år, så man kan sammenligne resultaterne og se en udvikling i trivslen.

Skolebørns trivsel

29 procent af børnene er 'helt enige i', at lærerne er gode til at hjælpe dem i skolen. 44 procent er 'enige', 21 procent svarer 'hverken-eller', mens fire procent er 'uenige' og to procent 'helt uenige.'

37 procent siger, at det 'meget tit' er let at høre, hvad læreren siger i timerne. 44 procent svarer 'tit', 15 procent 'en gang imellem', tre procent siger 'sjældent' og én procent 'aldrig'.

15 procent af eleverne svarer, at deres lærere møder præcist til undervisningen 'meget tit'. 43 procent siger 'tit', 30 procent 'en gang i mellem', 10 procent svarer 'sjældent' og to procent svarer 'aldrig'.

10 procent af 4.-9.klasse-eleverne siger, at de er 'helt enige' i, at undervisningen giver lyst til at lære mere. 33 procent er 'enige', 44 procent 'hverken-eller', ni procent er 'uenige' og fire procent er 'helt uenige'.

26 procent af eleverne svarer, at de 'en gang imellem' kan koncentrere sig i timerne. Én procent svarer 'aldrig', fem procent siger 'sjældent', mens resten siger 'tit' eller 'meget tit'.

Én procent er 'aldrig' glad for at gå i skole, mens fire procent 'sjældent' er det, og 23 procent siger 'en gang imellem'. Resten er 'tit' eller 'meget tit' glade for at gå i skole.

Kilde: Politiken

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.