Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Efterlyst dansker fundet druknet i Polen

Den efterlyste Jeanett Rask Thomas er efter et halvt års uvished fundet død i Polen.

2. aug. 2012 kl. 12:24 (opdateret kl. 12:36)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
48-årige Jeanett Rask Thomas er omsider fundet.
48-årige Jeanett Rask Thomas er omsider fundet. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Familien kan nu endelig få klarhed for, hvad der skete med den 48-årige Jeanett Rask Thomas, efter hun gik ned for at købe en kebab og forsvandt sporløst for knap et halvt år siden.

Jeanett Rask Thomas er nemlig fundet druknet i Polen, skriver BT.

- Det er rigtigt. Hun er fundet, siger ægtefællen Lars Thomas til BT, der selv fik beskeden for et par uger siden.

Liget af den 48-årige skyllede op på kysten, og hun er tilsyneladende drevet hele vejen fra Københavns Havn.

- Jeg ved egentlig ikke rigtigt, hvad jeg skal sige. Et eller andet sted så vidste vi jo godt, at der var sket noget i den retning. I løbet af det sidste halve år har vi jo også fået vores hverdag til at hænge sammen igen, siger Lars Thomas til BT.

- Det er en lettelse. Min yngste dreng på 13 år sagde også til mig 'Nu bliver det lettere, far', fortæller Lars Thomas.

Trods massiv omtale og mange henvendelser fra offentligheden stod politiet uden spor af Jeanett Rask Thomas, efter hun forlod sit hjem i Ægirsgade på Nørrebro i København.

Hun blev både efterlyst herhjemme og internationalt, og det vrimlede med henvendelser fra folk, der mente at have set kvinden.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites