Det er hyggeligt at sidde foran skærmen og kigge på diverse hospitalsserier og tv-læger. Men hyggen stopper, når programmet slutter.
Ny forskning viser, at du kan blive sygeligt bekymret for dit eget helbred af de mange serier om sydomme og sundhed, skriver Daily Mail.
Det er serier såsom 'House' og 'Grey's Anatomy', som ganske rigtigt gør folk mere opmærksomme på sundhed. Men serierne tager ofte meget sjældne sygdomme op, og det kan give mere frygt for ens helbred, end hvad godt er. Derfor kan seerne ende som hypokondere.
Forskere fra Rhode Island Universitet brugte studerende mellem 18-31 år, som i udgangspunktet var sunde og raske. Men de studerende, som ofte zappede forbi hospitalsserierne troede oftere end andre studerende, at de havde sjældne og meget alvorlige sygdomme.
Tidligere undersøgelser af fjernsynets indvirkning har tidligere vist, at folk der ser mere tv end den almindelige befolkning ofte ender som nedtrykte. Det sker, fordi de overvurderer, hvor meget andre ejer i forhold til dem selv.