Drama ved pub: Mand stukket flere gange med knust flaske
27-årig mand er anholdt for overfald i Kastrup og er blevet sigtet for grov vold.
27-årig mand er anholdt for overfald i Kastrup og er blevet sigtet for grov vold. Arkiv.
27-årig mand er anholdt for overfald i Kastrup og er blevet sigtet for grov vold. Arkiv. Foto: Colourbox/Free


En 51-årig mand er fredag aften blevet stukket mindst tre gange med en knust flaske uden for Kastrup Center Pub i Kastrup på Amager.

- Han er gudskelov ikke så voldstomt tilredt, som man umiddelbart skulle frygte. Han er uden for livsfare og er på hospitalet, siger Morten Smith, central efterforskningsleder ved Københavns Politi

Anmeldelsen om overfaldet kom omkring klokken 22 fredag aften.

- Hvad episoden udspringer af, kan vi endnu ikke sige noget om.

- De har begge været inde på pubben inden episoden, men overfaldet kan godt virke en smule tilfældigt. Derfor har vi endnu ikke noget motiv, siger han.

En 27-årig mand er blevet anholdt for overfaldet, og han vil blive sigtet for grov vold, oplyser politiet. Overfaldsmanden er i forvejen kendt af politiet.

Der var ifølge Morten Smith en del mennesker til stede både foran og inden for på pubben, som overværede overfaldet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.