Dommer-drama i X Factor: Hjerteknuser ude
Selv om pigerne er vilde med Mads Christian, rakte stemmerne ikke til endnu en uge i X Factor.
Mads Christian, da DRs X Factor fredag gik over skærmen fra DR-byen i København med radiohits som tema. (Philip Davali/POLFOTO) ** Ubehandlet webpix **
Mads Christian, da DRs X Factor fredag gik over skærmen fra DR-byen i København med radiohits som tema. (Philip Davali/POLFOTO) ** Ubehandlet webpix ** Foto: /Polfoto


X Factor-feltet gik fredag aften fra seks til fem, og for første gang var to deltagere i den unge kategori i farezonen. 16-årige Mads Christian måtte dog sige farvel til sangkonkurrencen til fordel for Alex.

Farezonen var på et særligt punkt anderledes fra tidligere liveshows. For de to deltageres dommer Mette Lindberg overraskede ved at kaste den uskrevne dommerregel op i luften og bede sine to dommere om at afgøre, hvilken deltager, der skulle forlade showet.

- Det her er fuldstændig absurd, og jeg har brug for jeres hjælp. I har jo også øje for tingene, og jeg føler mig blind i det her, sagde en tydeligt berørt Mette Lindberg.

Blachman og Remee sad dermed med magten, og gjorde en ende på Mads Christians X Factor-drøm.

- Jeg er sikker på, at du kan gå ud og blive en ny "Cityboi", sagde Remee som et opmuntrende farvel til den unge deltager.

Mads Christians version af Shawn Mendes' "Stitches" imponerede i første omgang heller ikke dommerne, som slog hårdt ned på udtrykket i hans optræden.

- Jeg synes, at du drukner lidt i denne her store produktion. Du er en ung dreng, der i mine ører lyder bedre, når musikken er mere enkel, sagde Remee til Mads Christian efter hans første optræden.

Og hans meddommer Thomas Blachman var enig i kritikken.

- Denne her sang er pumpet meget op, og det bliver for sødt. Du får nærmest anonymiseret dit temperament, sagde Blachman.

Alle deltagere sang i fredagens show under temaet "Top 10 på de danske radiostationer fra 2010 til 2016". Derfor bød programmet på blandt andet Adeles megahit "Hello", som Reem fortolkede, og "Hold Back The River" af James Bay, som i aften blev sunget af Alex.

De fem deltagere, der er gået videre til næste uge, konkurrerer igen på X Factor-scenen fredag klokken 20.00 på DR1.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.