DF og SF om sparekniv i patienter med hjerneskade: Uacceptabelt!
Sundhedsordførere fra DF og SF mener, at det er uacceptabelt, at Region Midtjylland vil spare på genoptræning af patienter med hjerneskade. Regionen har varslet en årlig besparelse på ni millioner kroner.
DF's sundhedsordfører er harm. Hun vil have regeringen til at stoppe Region Midtjyllands spareplaner, der vil ramme patienter med hjerneskade.
DF's sundhedsordfører er harm. Hun vil have regeringen til at stoppe Region Midtjyllands spareplaner, der vil ramme patienter med hjerneskade. Foto: Liselotte Sabroe/Arkiv/Scanpix


Oppositionen er helt oppe i det røde felt, fordi Region Midtjylland har varslet besparelser på genoptræning af unge og gamle med hjerneskader.

Ni millioner foreslår regionen at spare hvert år i perioden 2016-2019.

LÆS OGSÅ: Massive besparelser i vente: Vil ramme hjerneskadede patienter

Regionen sender dermed regningen for dyr medicin videre til borgerne.

En beslutning, der ikke falder i god jord hos flere folketingskandidater.

- Det er fuldstændig uacceptabelt at spare på den specialiserede genoptræning. Det er jo netop den, der kan sikre, at borgeren bliver selvhjulpen på forskelligt niveau. Som Carina Melchior kan de flytte i egen bolig og få job, hvis de får den rette hjælp, siger Liselott Blixt, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

- Det er en ekstra livskvalitet for hende og meget besparende for samfundsøkonomien, uddyber hun.

LÆS OGSÅ: Far til pigen, der ikke ville dø: Politikerne er ikke rigtig kloge

DF og SF: Regeringen må stoppe forringelser

Også SF's sundhedsordfører er forarget.

- Det er utrolig trist. Når man går ind og overbetaler medicinalindustrien, er der andre der ikke får pleje og personale. Der er ikke penge til det hele, siger Özlem Sara Cekic.

Både SF og Dansk Folkeparti vil have regeringen til at gribe ind.

LÆS OGSÅ: Fagboss: Helles 7.000 nye medarbejdere holder ikke

Det er ellers regionerne med Bent Hansen (S) i spidsen, der har ansvaret for at drive de offentlige sygehuse og dermed de afdelinger, hvor der sker genoptræning af unge og gamle med hjerneskade.

- Nu må regeringen komme med en henstilling til Bent Hansen (socialdemokratisk formand i Region Midtjylland, red.) og så tage et ansvar for, at der ikke sker forringelser, siger Listlott Blixt fra Dansk Folkeparti.

- Livsnødvendig medicin skal gives, men prisen skal generelt ned på medicin. Ifølge den norske model kan vi spare en halv milliard kroner, supplerer Özlem Sara Cekic fra SF.

"Christiansborg skal løse problemet"

Hun mener, at det er den kommende regerings ansvar at løse problemet.

- Regionen kan ikke gøre noget. Christiansborg skal løse problemet. Regeringen må finde pengene et sted, så det ikke bliver patienterne og plejepersonalet, der betaler regningen for industriens overpriser, siger sundhedsordføreren fra SF

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.