Derfor spiser vi varme hveder i aften
Aftenen før Store Bededag spiser hele landet varme hveder. Her får du opskriften på hjemmebagte varme hveder, så du ikke skal stå i kø ved bageren ...
Hveder er en unik dansk tradition.
Hveder er en unik dansk tradition. Foto: SCANPIX arkiv


I 1686 samlede Christian 5. alle bods- og bededage til en årlig bededag - Store Bededag.

Torsdag aften klokken 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed, og man fastede, indtil gudstjenesten på store bededag var forbi.

Se også:

På Store Bededag var alt arbejde, handel, rejser, spil og så videre forbudt. Derfor kunne bagerne ikke bage brød, men fandt så på at bage hveder, som man varmede Store Bededag.

Det var dog i starten kun byernes velstillede borgere, der havde råd til varme hveder.

Skikken ændrede sig med tiden, så man i dag "snyder" og spiser varme hveder allerede Store Bededagsaften - altså aftenen før store bededag.

Vil du bage dine varme hveder selv, så prøv denne opskrift, der giver dig 12 varme hveder.

Er du mere til grove hveder? Få den sundere opskrift på Søndag.dk

Ingredienser til varme hveder

500 g hvedemel
75 g smør
1 spsk sukker
1 tsk salt l
25 g gær
3 dl lunken mælk

Prøv nogle helt anderledes hveder med kardemomme og rosiner her

Sådan laver du varme hveder

Smuldr smørret i det meste af melet sammen med salt og sukker.

Rør gæren ud i mælken og ælt dejen sammen med så meget mel, at den slipper hænderne.

Stil den til hævning i ca. 45 min.

Del dejen i 12 boller, som lægges tæt i en smurt, rektangulær form.

Lad dem efterhæve i 15 min.

Bag de varme hveder ved 200 grader i ca. 15 min.

Beagle Iuel-Brockdorff, SØNDAG, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.