Derfor skal du takke NEJ til sex i aften
For en gang skyld kan du med god samvittighed sig nej tak til sex. Nye undersøgelser viser nemlig, at når det kommer til sexlivet, er det bedre med lidt, der er godt, fremfor meget i svingende kvalitet.
Sig du bare nej til sex ... det kan forbedre dit sexliv på den lange bane.
Sig du bare nej til sex ... det kan forbedre dit sexliv på den lange bane. FOTO: Scanpix


I har ikke haft god sex i månedsvis, og det piner dig. I har godt nok fjollet lidt rundt, taget et par hurtige omgange og fået det overstået. Men du er ikke blevet rigtig tilfredsstillet, og det gør dig trist.

Det er ikke overraskende, at du føler dig ked af det, skriver glamour.com. Nye undersøgelser viser nemlig, at meget sex (der er halvdårlig) gør os mere ulykkelige, end vi ville være, hvis vi slet ikke havde sex.

Det kan forskere fra Carnegie Mellon University på baggrund af flere studier konkludere - i forhold til sex er kvalitet bedre end kvantitet.

Når sex bliver en kedelig pligt

Det kan altså ikke betale sig, at I gennemtvinger en halv-sløj sex-akt hver onsdag og søndag, fordi alle ”normale” par har sex mindst et par gange om ugen.

Lad dem om det og vent i stedet med sex, indtil I rigtig er i stødet til det og har både tiden og lysten til at gøre det godt for hinanden.

Sex handler altså ikke kun om at få lettet trykket … eller det vil sige, at det gør det ind imellem, og så skal der bare handles på det. Men sådan skal det ikke være hver gang, hvis I følger undersøgelsernes anvisninger.

Og er det ikke bare befriende … Du skal holde op med at sammenligne jer med andre og sætte kryds i kalenderen, så du kan huske hvilke dage, I havde sex, når snakken om netop det emne er oppe at vende i venindeflokken.

Gå efter nydelsen og glæden ved sex, i stedet for antallet af gange I har været i gang i løbet af en uge.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.