Det var i København i 1910, at en international kampdag for kvinder blev vedtaget.
Her fandt den Anden Socialistiske Kvindekonference sted i Folkets hus på Jagtvej 69, hvor 99 kvinder fra 17 forskellige lande deltog.
Målet var at skabe et internationalt samarbejde mellem socialistiske kvinder, arbejde målrettet for den kvindelige stemme-og valgret og sikre samfundets omsorg for mor og barn.
Kvindesagsforkæmperen Nina Bang tog initiativ til den første kvindekampdag i Danmark d. 19. marts 1911, som Socialdemokratiet arrangerede.
Datoen blev bestemt ud fra, at arbejderklassen kun kunne deltage, hvis det ikke var på en hverdag.
Der var 5 møder i København med cirka 600 deltagere og demonstrationer over hele landet.
Kravet om almen valgret til kvinder blev det store tema frem til 1915, hvor kvinderne fik fuld stemme- og valgret.
8. marts bliver valgt - men dagen bliver glemt
Udbruddet af første verdenskrig svækkede den internationale arbejderbevægelse, samarbejdet på tværs af nationer og kræfterne bag Kvindernes Internationale Kampdag.
I 1921 lykkes det alligevel den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin at vedtage, at dagen fremover skulle afholdes d. 8 marts.
Én teori siger, at det var særligt mange demonstrationer verden over på kampdagen d. 8 marts i 1914, der bestemte dagen. En anden, at det var de russiske kvinders demonstration d. 8 marts i 1917, som optakt til den russiske revolution, der skulle symbolisere kvindesagens tilknytning til den socialistiske kamp.
Fra slutningen af 1930’erne blev kvindesagen overskygget af den voksende fascisme og truslen om en ny krig i Europa. Frem til 1960’erne blev Kvindernes Internationale Kampdag næsten glemt.
Kvindekamp er klassekamp
Først i forbindelse med den nye kvindebevægelse i 1970’erne blev Kvindernes Internationale Kampdag for alvor populær igen, og de fleste større byer havde demonstrationer d. 8 marts.
Rødstrømperne havde altid mottoet "kvindekamp er klassekamp og klassekamp er kvindekamp”.
I 1975 gjorde FN dagen officiel.
I dag er det stadigvæk primært kvindeorganisationer, fagforeninger og venstrefløjen, der markerer Kvindernes Internationale Kampdag, men demonstrationer ses sjældent.
Temaerne er nu ikke kun juridisk ligestilling men også andre ligestillingsspørgsmål som sexisme og kønsroller. Landets aviser bringer ofte historier om emnet på dagen.
De seneste år har dele af den politiske centrum-højre-fløj udfordret kampdagens berettigelse i Danmark, da de finder, at ligestilling mellem kønnene er opnået. En udmelding, som har skabt en del debat.
Kilde: Danmarkshistorien.dk/Aarhus Universitet.