Derfor er ja-hatten farlig
Positive ord og begreber blive flittigt brugt på de danske arbejdspladser. De skal fremme dynamik og fremdrift, men gør det modsatte, mener lektor.
Der bliver brugt for mange positive ord i virksomheder og organisationer, mener lektor.
Der bliver brugt for mange positive ord i virksomheder og organisationer, mener lektor. Foto: Colourbox


Ord som 'empowerment', 'værdier', 'evaluering', 'win-win', 'branding', 'entreprenørskab', 'team-spirit', 'positiv psykologi og 'profilering har gjort sit indtog i det danske sprog. Men det er slet ikke godt for virksomheder og organisationer at bruge alle disse positive ord, mener lektor. Det skriver Djøfbladet.

Mange tror på ordene og bruger dem i stor stil. Men nogle mener også, at de mange postive ord bliver brugt for flittigt. Hvorfor man kan have noget imod positive ord som 'livslang læring' og 'mindfulness' har lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet Steen Nepper en mening om.

Han kalder ordene for 'positivitets-konsensus-klister' og mener, at de har sejret i den politiske retorisk og har fået en væsentlig plads i virksomhedskulturen.

Dømmekraften forsvinder
De overpositive ord er overalt, og det betyder, at dynamikken forsvinder, den kritiske sans mister sin styrke og den faglige dømmekraft er truet, mener Steen Nepper.

"Når man bruger så mange ufarlige betegnelser om arbejdskulturen, får det nogle meget uheldige konsekvenser. Ordene signalerer alle 'åbenhed' og 'dialog'. Men deres egentlige formål er at få os alle sammen til at rette ind efter en ny ledelsesfilosofi, der styrer ved hjælp af ansattes lidenskab og engagement," siger Steen Nepper om de overpositive ord.

Steen Nepper er bange for, at vi stemmer i det store kor af positiv sang i stedet for selv at tænke over, hvad vi egentlig synes.

"Vi har udviklet en kultur, hvor folk lurer på hinanden for at se, om man kan de rigtige positivitets-konsensus-remser. Det forhindrer, at nogle stopper op og siger: 'Kejseren har ikke nogen tøj på.' Eller: 'Jeg vil tillade mig at se stort på, hvad en eller anden fokusgruppe eller brugerdreven innovationsøvelse har fundet ud af, at der er brug for. For jeg insisterer på at lave noget helt nyt, ingen vidste, de havde brug for.' Den attitude, som det er så vigtigt, at nogen indtager, har svære kår i øjeblikket. Man vil have rygdækning og Volvo-seler på, før der bliver vovet og skabt noget nyt," siger Steen Nepper om tendensen.

Steen Nepper fortæller, hvordan, han mener, ord som 'personalejusteringer' dækker over ordet fyringer, mens 'innovative og kretive' tiltag også dækker over tiltag, der kommer af en helt anden grund.

Steen Nepper håber, at man igen vil 'kalde en spade for en spade' og ikke pakke den ind i positive ord.

Kilde: Djøfbladet.

Kilde

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.