Dagen efter den historiske komet-landing har kontrolcentret i Darmstadt i Tyskland igen fået kontakt med landingsfartøjet Philae, oplyser Det Europæiske Rumagentur (ESA) torsdag morgen.
I løbet af natten har der været en tvunget pause, fordi Philae er nødt til at være i kontakt med moderskibet Rosetta for at kunne sende beskeder fra kometen 67P tilbage til Jorden over en halv milliard kilometer væk. Den kontakt har der ikke været i nat.
Rosetta er i kredsløb omkring kometen og kan kun periodevis være tæt nok på Philae til at få forbindelse.
Torsdag morgen var der igen forbindelse, og Philae er begyndt at sende informationer tilbage til Darmstadt. Men radiokontakten forsvinder igen, når Rosetta fjerner sig. Der vil så gå cirka syv timer, før der på ny kommer radiosignaler.
Kometlandingen er en kolossal succes for ESA og de cirka 20 europæiske lande, der har deltaget i projektet. Den danske virksomhed Terma har således produceret en enhed, der styrer strømforsyningen på Rosetta.
Det er første gang nogensinde, det er lykkedes at lande på en komet. Men landingen var ikke uden problemer, og det kunne meget let være gået galt.
På grund af den meget ringe tyngdekraft skulle Philae have skudt to harpuner i kometens overflade, netop som fartøjet landede for ikke at risikere at vælte eller simpelthen falde af kometen.
Men harpunerne satte sig ikke fast, fordi en dyse, der skulle hjælpe med til at trykke Philae ned, ikke fungerede.
Derfor hoppede landingsfartøjet som en ballon væk fra kometen i flere timer, før det igen ramte fast grund. Her foretog det endnu et hop, men knap så højt, før den svage tyngdekraft omsider bragte det til landing, forklarer en videnskabsmand i kontrolcentret til BBC.
Men der er fortsat blandt videnskabsfolkene i kontrolcentret diskussion om, hvor langt Philae hoppede, hvor det befinder sig, og om det 100 kilo tunge laboratorium nu er sikret.
Philae skal indsamle oplysninger om kometen. Det kan give helt ny viden om, hvordan universet opstod.
/ritzau/dpa