Den tyske rytter Benjamin Winter omkom lørdag i forbindelse med et stort ridesportsstævne i Tyskland.
25-årige Winter blev slynget af hesten under Cross Country-delen, da de skulle forcere en forhindring.
Benjamin slog hovedet og blev erklæret død i ambulancen på vej til hospitalet. Hans 10-årige hest kom ikke noget til.
Det gjorde en af de andre heste til gengæld. Tidligere på lørdagen kollapsede en 15 år gammel hest efter et spring. Heldigvis slap britiske Tom Crisp uskadt fra den ulykke.
Ridestævnet i Luhmühlen blev også ramt af en tragedie sidste år, hvor en hest måtte aflives efter et styrt.
/ritzau/