Denne kommune spinder guld på asylansøgere
Nordjyske Jammerbugt Kommune har knækket koden til, hvordan man på én gang integrerer asylansøgere, skaber lokale arbejdspladser og tjener penge til kommunekassen.
Jammerbugt Kommune drev i 2014 asylcenter for 3.700 mennesker. Det giver arbejdspladser og penge i kommunekassen.
Jammerbugt Kommune drev i 2014 asylcenter for 3.700 mennesker. Det giver arbejdspladser og penge i kommunekassen. Foto: Tsca, Wikimedia Commons


De seneste år er tusinder af mennesker kommet til Danmark på flugt fra krige og konflikter i især Afghanistan, Eritrea og Syrien. Men hvor nogle betragter asylansøgerne som en belastning, har Jammerbugt Kommune i Nordjylland forstået at gøre det til en god forretning.

Førhen stod Røde Kors for de danske asylcentre, men siden 2001 har kommuner også kunne byde ind. Det gjorde den daværende Brovst Kommune.

- Vi præsenterede et projekt, hvor asylansøgerne var en del af lokalsamfundet frem for at være en del af en aflukket og isoleret enhed. De skulle gå i vores skoler og børnehaver, gå til fodbold, boksning og svømmetræning i vores klubber, siger Mogens Gade (V), som var borgmester i Brovst Kommune og i dag er borgmester i Jammerbugt Kommune.

Asyl - trin for trin

Trin 1: Ankomst

En person, som ønsker flygtningestatus, ankommer til Danmark, søger asyl og placeres på et modtagecenter. Modtagecentrene drives af Røde Kors.

Trin 2: Sagsbehandling

Asylbehandlingen går i gang, og ansøgeren bor på et opholdscenter. Opholdscentrene kan drives af både kommuner og Røde Kors. De fleste drives af kommuner.

Trin 3: Afgørelse

Godkendes ansøgningen, får asylansøgeren status som flygtning og placeres i en dansk kommune. Bliver ansøgningen afvist, sendes man til et udrejsecenter.

UDVID

Kunder, arbejdspladser og penge i kassen

I dag er der i alt fire asylcentre i Jammerbugt Kommune. Og det har vist sig at være en rigtig god forretning. Kommunen har nemlig et lille overskud ved at drive centrene. Men den største gevinst er arbejdspladserne.

- Det giver mange lokale arbejdpladser til lærere, pædagoger, pedeller og andre medarbejdere. Samtidig giver det også noget arbejde til vores murere, tømrere og smede, siger borgmester Mogens Gade.

Holder liv i købmænd og børnehaver

Forretningslivet kan også have glæde af asylansøgerne. De får nemlig en lille smule lommepenge, som bliver brugt hos lokale købmænd.

- I nogle af de små bysamfund kan man måske have en købmand, der har svært ved at klare sig. Får man placeret et asylcenter der, så kan det give noget liv. I Vester Hjermitslev havde vi en børnehave, som havde svært ved at køre rundt. Men nu har den fået lettere ved at eksistere, fordi der også går børn fra asylcentret, forklarer Mogens Gade.

Kredsløb i lokalområdet

I Udlændingestyrelsen er man så glade for kommunens måde at drive asylcentre på, at Jammerbugt Kommune nu står bag syv centre i andre kommuner. De driver blandt andet et center i Sønderborg, som ligger i den stik modsatte ende af Jylland.

Kommunens succes skyldes især, at man lader lokalsamfundene og asylansøgere få glæde af hinanden. Det er opskriften på succes, mener Birgitte Romme Larsen fra Københavns Industri, som forsker i asylcentre.

- De steder, hvor det lykkes godt, indgår asylcentrene i et kredsløb med resten af lokalområdet. Det åbner en masse muligheder for, at asylansøgere også er andet end asylansøgere. De er potentielle kunder hos den lokale købmand, elever i folkeskolen og spillere på det lokale fodboldhold, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.