Den er god nok: Nogle taber sig nemmere
Jeg må have et lavere stofskifte, er den eneste forklaring, mange danskere har kunnet komme op med, når de tager på - og det er formentlig sandt.
Har du svært ved at tabe dig kan det skyldes et sparsommeligt stofskifte.
Har du svært ved at tabe dig kan det skyldes et sparsommeligt stofskifte. Foto: Depositphotos


For første gang har forskere ved National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK) i USA fundet beviser på den gængse opfattelse, at mennesker med en bestemt fysik taber sig mindre end andre, når de spiser lige mange - og færre - kalorier.

Forskere ved Phoenix Epidemiologi and Clinical Research Branch (PECRB) studerede 12 mænd og kvinder med fedme, der blev indlogeret i et værelse på instituttet, der giver forskerne mulighed for at tage luftprøver og derigennem beregne deltagernes energiforbrug.

Først gennemgik deltagerne en dag med faste efterfulgt af en seks-ugers indlæggelsesfase med en 50 procents reduktion af kalorieindholdet. Efter at have taget højde for alder, køn, race og startvægten konstaterede forskerne, at de mennesker, der tabte mindst vægt i perioden var dem, hvis stofskifte faldt mest under den ene dags faste.

Sparsommelig stofskifte

De mennesker har, hvad forskerne kalder et "sparsommeligt" stofskifte, sammenlignet med stofskiftet hos dem, der tabte sig mest, og hvis stofskifte faldt mindst.

"Når overvægtige spiser mindre varierer de metaboliske reaktioner meget, og et sparsommeligt stofskifte kan muligvis medføre et mindre vægttab," siger dr. Susanne Votruba, der er undersøgelsens forfatter og klinisk forsker.

Læs også: 4 vigtige grunde til IKKE at tabe dig

"Vores undersøgelse tyder på at vi bør se på det store billede, hvilket betyder at se på den individuelle fysiologi - og at vægttab er en situation, hvor det at være sparsommelig ikke betaler sig."

Forskerne ved ikke om de biologiske forskelle er medfødte eller udvikler sig gennem årene.

Læs også: Proteindrik forbrænder mavefedtet

"Resultaterne bekræfter ideen om, at nogle mennesker, der er overvægtige, er nødt til at knokle hårdere eller spise endnu mindre for at tabe sig på grund af metaboliske forskelle," siger dr. Martin Reinhardt, der er undersøgelsens chefforfatter.

"Men biologi er ikke skæbne. Afbalanceret kost og regelmæssig fysisk aktivitet over en lang periode kan være meget effektiv for vægttab."

Læs også: 8 madråd til at smide mavefedtet

"Undersøgelsen har vist, at det en dag bliver muligt at personificere slankekure," siger dr. Griffin P. Rodgers, der er direktør for NIDDK.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.