Den ene halvdel bag Simpson-familien er død
Sam Simon var med til at gøre The Simpsons en uhyre populær føljeton som tv-tegnefilm.
Sam Simson (med hue) står her med skuespilleren Martin Sheen, da de to i oktober sidste år fejrede, at Sheen havde fået opkaldt en båd efter sig. Trods sygdommen havde Simson overskud til at joke lige til det sidste.
Sam Simson (med hue) står her med skuespilleren Martin Sheen, da de to i oktober sidste år fejrede, at Sheen havde fået opkaldt en båd efter sig. Trods sygdommen havde Simson overskud til at joke lige til det sidste. Scanpix - arkivfoto


Sam Simon, der var den ene halvdel bag den meget berømte animerede tv-serie "The Simpsons", er død, 59 år, efter i længere tid at have været syg af tarmkræft, oplyser hans agent.

Simon vandt ni Emmy-titler for sit arbejde som tekstforfatter, instruktør og producer. De fleste for den fortløbende fortælling om The Simpsons - en dysfunktionel og dog kærlig middelklassefamilie et sted i USA - der udsættes for alverdens udfordringer.

The Simpsons havde premiere i 1989 og har i årene siden været et stort hit for tv-kanalen Fox.

Skaberen af The Simpsons var Matt Groening, mens Simon beskrives som den kreative udvikler af figurerne.

Simon forlod The Simpsons i 1993, men blev fortsat krediteret som chefproducer.

Han var medindehaver til syv Emmy-titler for The Simpsons, mens han modtog to af tv-priserne for sine tekster til "Tre Tracey Ullman Show".

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.