Debattør revser Neergaard: Vi knokler jo familien ihjel
Lad være med at slå os i hovedet med, at vi arbejder for lidt, når danske forældre faktisk er arbejdsnarkomaner, skriver debattør.
I sit arbejde som studievejleder oplever Jan Andreasen (billedet) flere og flere unge, som mistrives, fordi familien mistrives, fortæller han.
I sit arbejde som studievejleder oplever Jan Andreasen (billedet) flere og flere unge, som mistrives, fordi familien mistrives, fortæller han. Foto: Scanpix / arkiv


Når beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) gang på gang slår danske forældre i hovedet med, at de arbejder for lidt, passer det simpelthen ikke.

Danske forældre knokler nemlig langt mere end andre europæiske forældre, og sender deres børn langt tidligere og mere i institution. Sådan lyder det i et debatindlæg i Politiken fra Jan Andreasen, som er lektor, studievejleder og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne.

I mange andre lande er det nemlig kun faderen, som arbejder, mens det i Danmark er begge forældre. Dermed lægger forældrene til sammen mange timer på arbejdspladsen, og børnene tilbringer meget tid væk fra hjemmet - hvilket den nye heldagsskole ikke har gjort bedre, tilføjer han.

Først og fremmest handler det dog om, at danskerne opflasket med, at arbejdet er det vigtigste i livet - og det går ud over familien og fører til skilsmisser, stress og børn, der vantrives, mener Jan Andreasen.

- Forældrene i de danske familier er nemlig arbejdsnarkomaner. Hvilket er godt for økonomien. Men dårligt for familien. Og børnene. Arbejdet æder familielivet op, skriver han i Politiken.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.