De røde faner smælder: Nu bisættes Anker Jørgensen
Den tidligere danske statsminister bisættes i dag.
De røde faner præger gadebilledet uden for Grundtvigs Kirken i København.
De røde faner præger gadebilledet uden for Grundtvigs Kirken i København. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix


De røde faner blafrer i det københavnske nordvestkvarter Bispebjerg i København. Der er både tårer og smil - følelserne får frit spil, når den tidligere statsminister Anker Jørgensen om kort tid sendes ud på sin sidste rejse. 

Naturligvis skal de røde faner med helt ind i kirken - både bogstaveligt og i overført betydning, for kampsangen 'Når jeg ser et rødt flag smælde' skal naturligvis synges ved den den stort anlagte ceremoni i Grundtvigs Kirke, hvor familie, venner, bekendte, politikere og andre kendte danskere netop nu strømmer til for at vise det socialdemokratiske koryfæ den sidste respekt.

Uden for kirken vejer de røde faner langs vejen op til kirken. 

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt på vej gennem den flotte, røde flag-allé. Foto: Scanpix

 LO-formand Lizette Risgaard er naturligvis blandt de inviterede. Foto: ScanpixAdios amigo - farvel kammerat. Der var rørende hilsner til Anker fra de mange, han har haft betydning for. Blandt andet flygtninge fra Chile. Foto: Scanpix

 Socialdemokratiets nuværende leder Mette Frederiksen siger farvel til Anker. Med sig har hun sin kæreste Bo Tengberg. Foto: Scanpix

Københavns socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen, på vej ind i kirken. Foto: Scanpix

Anker Jørgensen, der var dansk statsminister af to omgange, var kendt som en mand af folket. Kirken er derfor også åben for 900 helt almindelige danskere, mens 400 pladser i den imponerende kirke er reserveret til særligt inviterede.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og hustruen Lone Dybkær. Foto: Scanpix

Foran kirken sørgede et par christianitter for, at fristaden også fik sendt en hilsen til Anker via Christianias eget flag. Foto: Scanpix

Efter Anker Jørgensen eget ønske er det den forhenværende biskop i Aarhus Kjeld Holm, der skal stå for bisættelsen. Her skal socialdemokraternes nuværende formand Mette Frederiksen, Anker Jørgensens yngste søn, Lars Kvist Jørgensen, og Kjeld Olesen også tale. 83-årige Kjeld Olesen var udover at være en nær ven af Anker Jørgensen også forsvarsminister, minister for offentlige arbejder og til sidst udenrigsminister i Anker Jørgensens regeringer i 1970’erne og 80’erne. 

Ritt Bjerregaard på vej ind i kirken. Hun har oplevet at have Anker som boss. Foto: Scanpix

Anker Jørgensen døde 20. marts i en alder af 93 år.

Også Venstres Lars Løkke Rasmussen er blandt de mange toppolitikere, der er mødt op. Foto: Scanpix

Folketingets formand Pia Kjærsgaard med sin mand Henrik Thorup. Foto: Scanpix

Tidligere Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen. Foto: Scanpix

DF-leder Kristian Thulesen Dahl mødte op for at vise Anker respekt. Foto: Scanpix

Anker Jørgensens politiske liv:
  • Anker Jørgensen blev født 13. juli 1922 i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen.
  • Som femårig blev han forældreløs og voksede op hos sin fars søster, tobaksarbejderske Karla Marie Sofie Jacobsen.
  • Den unge Anker aftjente værnepligt som gardehusar i Næstved og blev sammen med sine soldaterkammerater interneret af tyskerne den 29. august 1943.
  • I 1948 blev han gift med Ingrid Kvist Pedersen, og parret fik fire børn. Familien boede i Sydhavnen.
  • I 1956 blev han formand for lager- og pakhusarbejderne i København, ansattes 1962 i Arbejdsmandsforbundet (siden hen SiD og nu en del af 3F) og blev i 1968 forbundsformand.
  • Fra 1961 til 1964 var han medlem af Københavns Borgerrepræsentation, hvorefter han blev valgt ind i Folketinget.
  • Han blev - til sin egen og andres overraskelse - partiformand, da statsminister Jens Otto Krag (S) trådte tilbage i 1972 og udpegede Anker Jørgensen som sin efterfølger. Han var partiformand i 15 år frem til 1987.
  • Anker Jørgensen fik sin ilddåb som statsminister fra 1972 til 1973. Dermed blev han den syvende socialdemokratiske statsminister - og den hidtil eneste arbejdsmand på posten.
  • I perioden fra 1975 til 1982 var han statsminister igen og stod i spidsen for fire regeringer.
  • Anker Jørgensen forblev medlem af Folketinget frem til valget i 1994.

Kilde: Ritzau

UDVID

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.