De første familier flytter ind i asylcenter på Bornholm
Et nyt asylcenter i Aakirkeby er klar til blive taget i brug. Centret kan huse 50-55 personer.
De første asylansøgere flytter mandag ind i et nyt asylcenter i Aakirkeby på Bornholm. Der er allerede indkvarteret flygtninge i Svaneke, Hasle, på Segen Kaserne og i Rønne, som ses på billedet. (Arkivfoto)
De første asylansøgere flytter mandag ind i et nyt asylcenter i Aakirkeby på Bornholm. Der er allerede indkvarteret flygtninge i Svaneke, Hasle, på Segen Kaserne og i Rønne, som ses på billedet. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free


Mandag flytter de første familier ind i et nyt asylcenter i det gamle rådhus i Aakirkeby på Bornholm. Det meddeler Udlændingestyrelsen på Twitter.

Centret har plads til 50-55 personer. Asylansøgere er allerede indkvarteret på øen i Rønne, Hasle, Svaneke og på Segen Kaserne.

I forbindelse med finanslovforslaget opjusterede Venstre-regeringen forventningen for antallet af asylansøgere fra 15.000 til 25.000 i år.

Lige nu krydser så mange flygtninge Middelhavet, at der hver dag ankommer lige så mange mennesker til Grækenland, som der gjorde i hele januar 2015, omkring 1480.

Det sagde Den Internationale Organisation for Migration (IOM) ifølge avisen The Guardian lørdag.

Mange flygtninge tager desuden en anden rute end Middelhavet, nemlig fra Libyen i Nordafrika mod det sydlige Europa, og i fjor ankom over en million migranter og flygtninge til Europa.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.