DBU: Michael Laudrup fik aldrig tilbudt jobbet
Claus Bretton-Meyer afviser, at Michael Laudrup er blevet tilbudt at overtage landsholdet efter Morten Olsen.
Claus Bretton-Meyer afviser, at DBU eksempelvis leger med tanken om, at køre Laudrup ind som landstræner, når Hareides toårige kontrakt udløber.
Claus Bretton-Meyer afviser, at DBU eksempelvis leger med tanken om, at køre Laudrup ind som landstræner, når Hareides toårige kontrakt udløber. Foto: Scanpix/arkiv


Michael Laudrup hævdede for tre uger siden, at han blev tilbudt og takkede nej til jobbet som dansk landstræner.

Dansk Boldspil-Unions (DBU) direktør, Claus Bretton-Meyer, afviser, at det er tilfældet.

Bretton-Meyer slår efter ansættelse af Åge Hareide fast, at den 62-årige nordmand var DBU's førsteprioritet.

- Michael Laudrup var ikke kandidat, så vores førstevalg var Åge, siger Bretton-Meyer.

- Jeg bad kun Michael om at overveje, om han var interesseret.

- Vi har lavet en sondering med Michael, men vi har aldrig været i forhandlinger om en kontrakt, siger DBU-direktøren.

DBU har givet Åge Hareide en kontrakt, der strækker sig over to år gældende fra den 1. marts 2016. Der er indføjet en option på to år mere.

Claus Bretton-Meyer afviser, at DBU eksempelvis leger med tanken om, at køre Laudrup ind som landstræner, når Hareides toårige kontrakt udløber.

- Nej, vi har ingen kandidater i baghånden. Åge er vores landstræner nu, fastslår han.

- Kontrakten er på to år med en option på to år mere, og vi sigter efter en fireårig periode, men hvis Åge gør det så godt, så vil han også have mulighed for at komme videre, siger Bretton-Meyer.

Åge Hareides første opgave bliver kort efter sin tiltræden, når Danmark til marts skal spille en venskabskamp mod en endnu ukendt modstander.

Den første vigtige opgave bliver 4. september, når Danmark åbner kvalifikationen hjemme mod Armenien frem mod VM i 2018.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.