Danskere kan også komme på integrationsydelse
Lavere støttebeløb, der skal anspore færre flygtninge til at komme hertil, vil også gælde hjemvendte danskere.
Integrationsminister Inger Støjberg fik onsdag samlet et blå flertal for at indføre en ny integrationsydelse, der skal reducere antallet af asylansøgere til Danmark. (Anthon Unger/POLFOTO)
Integrationsminister Inger Støjberg fik onsdag samlet et blå flertal for at indføre en ny integrationsydelse, der skal reducere antallet af asylansøgere til Danmark. (Anthon Unger/POLFOTO) Foto: ANTHON UNGER/POLFOTO


Flygtninge, der kommer til Danmark, vil fremover få et særligt lavt beløb at leve for, en såkaldt integrationsydelse.

Det er integrationsminister Inger Støjberg (V) onsdag blevet enig med de øvrige borgerlige partier om.

Men ydelsen, der for en voksen uden børn er på månedligt 5945 kroner mod kontanthjælpens 10.849 kroner, vil ikke kun komme til at gælde flygtninge.

Også danskere, der har boet uden for EU i tilstrækkeligt mange år, vil blive omfattet af de nye regler, hvis de vender hjem og får brug for offentlig understøttelse.

Og det er ikke rimeligt, mener foreningen for danskere i udlandet, Danes Worldwide:

- Det vil for eksempel ramme medfølgende ægtefæller eller danskere, der vender hjem efter skilsmisse, dødsfald og lignende. Det finder Danes Worldwide yderst uhensigtsmæssigt, siger generalsekretær i Danes Worldwide, Anne Marie Dalgaard.

- Udlandsdanskere er gode ambassadører for Danmark og bidrager også til økonomisk vækst i dansk erhvervsliv. Derfor mener vi ikke, at det er rimeligt, at danske statsborgere i udlandet nu ser ud til at kunne blive ramt af dette lovforslag, siger hun.

Konkret rammer stramningen danskere, som ikke har boet i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år, erkender Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen:

- Sådan burde det ikke være, men det er regeringens vurdering, at sådan skal det være af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, siger Martin Henriksen og tilføjer:

- Det er ikke en vurdering, vi er enige i fra Dansk Folkepartis side, men det betyder meget for regeringen. Det har vi accepteret, fordi alternativet var, at der ikke ville komme en opstramning af reglerne.

Udlandsdanskere vil ligesom flygtninge være ramt af den lavere ydelse i de første syv år, efter de er vendt tilbage. Forventningen fra regeringens side er dog, at den lavere ydelse vil motivere både flygtninge og hjemvendte danskere til hurtigt at komme i job.

Regeringen har ikke fremlagt nogen beregninger på, hvor mange danskere der forventes at blive ramt af stramningen. Martin Henriksen regner dog med, at det vil være en lille gruppe.

- Det vil være sådan, at langt størstedelen af dem, der bliver ramt, vil have flygtningebaggrund. Vi havde dog gerne set, at man gik hele vejen, så det kun var flygtninge, som blev ramt, siger Martin Henriksen.

Problemet har tidligere været kendt fra den såkaldte starthjælp, som VK-regeringen indførte i 2002.

Fælles for begge ydelser er, at de er væsentlig lavere end kontanthjælpen og gives til alle, der ikke har boet i Danmark i syv ud af de sidste otte år. Den nye integrationsydelse kan med andre ord ses som en ny version af starthjælpen.

I forbindelse med starthjælpen kunne medierne fortælle flere historier, om danskere, som efter en årrække i udlandet vendte hjem og endte på starthjælp. Typisk efter at de havde taget uddannelse i udlandet og var vendt arbejdsløse hjem.

I 2009 lavede Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) en rapport, som angav, at mere end 1000 udlandsdanskere siden 2004 var havnet på starthjælp.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.