Danske organisationer: Lima-dokument skuffer
Danske miljø- og ulandsorganisationer mener, at dokument fra klimakonferencen i Lima udvander topmøde i Paris.
Der er ikke sket de store fremskridt, som man inden konferencen havde håbet på, mener bl.a. 92-gruppen.
Der er ikke sket de store fremskridt, som man inden konferencen havde håbet på, mener bl.a. 92-gruppen. Foto: Juan Karita/AP


Danske miljø- og ulandsorganisationer er skuffede over det slutdokument, der er blevet vedtaget i Lima i Peru i forbindelse med klimakonferencen COP20.

- Det er klart utilstrækkeligt og risikerer at underminere ambitionsniveauet i den nye globale klimaaftale, der skal forhandles på plads i Paris næste år, siger Troels Dam Christensen, koordinator for ngo-netværket 92-gruppen, i en pressemeddelelse.

Forventningerne forud for klimakonferencen var, at der ville ske vigtige fremskridt i forhandlingerne frem mod den nye globale klimaaftale, der efter planen skal vedtages i Paris om et år og gælde fra 2020.

- Over de sidste måneder har videnskaben vist, at det haster mere end nogensinde med en styrket indsats for at standse de globale klimaændringer. Alligevel har landene ikke skabt de nødvendige fremskridt, siger Troels Dam Christensen.

Af dokumentet fremgår det, at alle lande skal melde deres nationale bidrag til begrænsning af CO2 til en aftale i Paris.

Det blev allerede aftalt på en klimakonference i Warszawa sidste år, hvor man blev enige om, at bidraget skulle meldes ind senest i første kvartal 2015.

Men landene kunne på COP20 ikke blive præcist enige om, hvordan de skal melde deres forpligtelser ind, ligesom flere store lande ikke ser ud til at ville melde deres forpligtelser ind til tiden.

En af årsagerne til det udvandede resultat i Lima skyldes ifølge organisationerne, at de rige lande ikke ville sætte konkrete mål for deres støtte til ulandene i forbindelse med deres klimatilpasninger, hvor udgifterne over de næste år ifølge FN vil tredobles.

- Udviklingslandene har en berettiget forventning om, at de rige lande vil sætte konkrete mål for deres støtte til de fattigste og mest sårbare lande, siger klimarådgiver Mattias Søderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.

- Desværre ville de rige lande og herunder EU ikke opstille konkrete mål for støtten til ulandene de kommende år, og det betød, at ulandene tilsvarende ikke ville forpligte sig til tilstrækkelig handling, og dermed et faldende ambitionsniveau, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.