Dansk supermyre udtaget til Berlinalen
Den danske familiefilm "Antboy" skal konkurrere på filmfestivalen i Berlin.
Anden film i serien om den danske superhelt Antboy er nomineret til den internationale filmfestival i Berlin.
Anden film i serien om den danske superhelt Antboy er nomineret til den internationale filmfestival i Berlin. Foto: Presse/SCANPIX DK 20140703-101549-4


I har USA har de Spiderman, Batman og Superman.

Men i Danmark har vi Antboy.

Og det er ikke bare her i vores lille, nordlige land, at vi holder af den modige supermyre.

Anden film i serien om den danske superhelt, "Antboy: Den røde furies hævn", er nemlig nu udtaget til den internationale filmfestival i Berlin i kategorien Generation Kplus, der har fokus på kvalitetsfilm af internationalt format til det unge publikum.

Det bekræfter festivalen allerede nu, selvom programmet først bliver offentliggjort senere i januar.

En hæder Ask Hasselbach, der er instruktøren bag, sætter stor pris på.

- At være udtaget til konkurrence i Generation Kplus på Berlinalen vidner om, at den ambitiøse og kunstnerisk stærke danske familiefilm lever i bedste velgående, siger Ask Hasselbalch.

Med en visning af den første film "Antboy" på Toronto International Film Festival er det dog ikke første gang Antboy-filmene, der baseret på de populære bøger af Kenneth Bøgh Andersen, modtager stor ros.

Men det gør bestemt ikke den glæden mindre denne gang.

- Det er dejligt, at det store udland nu for anden gang, får øje på en dansk supermyre. Det er en anerkendelse af, at "Antboy: Den røde furies hævn" er mere end blot en fortsættelse af den første film, den er helt sin egen, siger Ask Hasselbach.

Nomineringen til "Berlinalen" kommer i hælene på hele syv Robert-nomineringer. Herudover er anden film om myredrengen allerede solgt til USA, Brasilien, Italien, Frankrig, Østeuropa, Asien og ikke mindst Skandinavien.

"Antboy: Den røde furies hævn" fik premiere i de danske biografer den 25. december og kan stadig ses over hele landet.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.