Dansk golfkvinde kiler sig ind i top-ti i Dubai
Malene Jørgensen sluttede som bedste dansker ved denne uges golfturnering i Dubai. Hun blev nummer otte.
Nicole Broch Larsen sluttede som en delt nummer 28 i Dubai.
Nicole Broch Larsen sluttede som en delt nummer 28 i Dubai. Foto: Martin Dokoupil/AP


Golfspilleren Malene Jørgensen blev noteret for den bedste danske præstation, da European Tour-turneringen Omega Dubai Ladies Masters lørdag blev spillet til ende.

På den sidste runde leverede hun sin bedste af slagsen i turneringen og sluttede på en delt ottendeplads i fire slag under par sammenlagt. Det var et spring på 11 pladser i den rigtige retning.

Sejren var hun imidlertid langt fra. Kineseren Shenshan Feng var i en klasse for sig selv gennem hele turneringen og vandt med 21 slag under par. Det var 12 slag bedre end nummer to.

Emily Kristine Pedersen gik en fin sidste runde og tog ligeledes et spring frem til en delt 17.-plads i samlet to slag under par.

De øvrige danskere i finalefeltet; Nicole Broch Madsen, Nanna Koerstz Madsen og Daisy Nielsen sluttede længere tilbage i feltet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.