Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fremlagde onsdag regeringens bud på den klimaplan, der skal reducere danskernes CO2-udslip med 40 procent i 2020.
I Dansk Erhverv bakker man op om målet, men frygter, at mange af forslagene vil mindste den danske vækst.
- Når man ser et forslag såsom at sænke refusionen af elafgiften for handels- og servicevirksomheder, risler det koldt ned af ryggen, når man kender til mange danske virksomheders økonomiske situation, siger analysechef Geert Laier Christensen.
Han påpeger, at regeringens mål er væsentligt mere ambitiøse end EU-målene.
- Vi skal ikke nødvendigvis være klimaduks på alle områder. Pålægger vi os selv så store byrder, at arbejdspladserne flytter ud af landet, gør vi hverken dansk økonomi eller klimaet en tjeneste. CO2 kender ikke nogle grænser, siger Geert Laier Christensen.
Også i Dansk Folkeparti mener man, at regeringens klimaplan er skadelig for erhvervslivet og landbruget.
- Landbruget ser ud til at blive ramt hårdt. I idekataloget er der også et forslag om mindsket refusion af elafgift for handels- og serviceerhverv, hvilket stritter i den modsatte retning af forårets aftaler, som netop lempede energiafgifter for erhvervslivet, siger klima- og energiordfører Mikkel Dencker.
De konservative er ligeledes nervøse for, at de høje klimaambitioner går ud over den danske vækst.
- I det omfang, hvor eksempelvis landbruget kan levere reduktioner i det danske udslip af klimagasser, skal det ske under hensyn til, at erhvervet allerede er hårdt presset af konkurrenter i lande, hvor produktionen af fødevarer ikke er nær så klimavenlig, siger transport- og energiordfører Mike Legarth.
Klimaplanen består af 78 konkrete idéer, som nu skal danne rammen om en slags åben høringsfase, inden lovforslaget strikkes sammen og sendes til afstemning i det nye år.