Med et skattetryk på 48,1 procent af bruttonationalproduktet i 2012 har Danmark det land i EU, som har det højeste.
Det viser nye tal fra det europæiske statistiske kontor, Eurostat.
Dermed er det samlede skattetryk steget en smule fra 47,7 i 2011. I 2002 udgjorde skatteindtægter 47,9 procent af det danske bruttonationalprodukt. I de år var det også i Danmark, der blev betalt mest i skat.
I gennemsnit ligger skattetrykket blandt de 28 EU-lande på 39,4 procent i 2012.
Der er store forskelle på EU-landenes skattetryk. I Litauen lå det på 27,2 procent 2012, og i Bulgarien og Letland lå det lidt over med 27,9 procent samme år. Derimod har Danmark, Belgien, Frankrig, Sverige, Finland, Italien og Østrig et skattetryk på over 40 procent.
Belgien kommer ind på en andenplads efter Danmark med et skattetryk som udgør 45,4 procent af landets bruttonationalprodukt.
Disse tal for de enkelte landes skattetryk er summen af alle skatter samt obligatoriske sociale bidrag.
/ritzau/