Cykelboss stopper: Stress er årsagen
Christa Skelde stopper som direktør for cykelholdet Cult Energy. Jagten på en ekstra sponsor har kostet dyrt.
Direktøren for det danske cykelhold Cult Energy, Christa Skelde, stopper i jobbet på grund af stress.
Direktøren for det danske cykelhold Cult Energy, Christa Skelde, stopper i jobbet på grund af stress. Foto: VAN NORDE ERNST/POLFOTO


Danmarks største cykelhold, Cult Energy Pro Cycling, skal finde en ny direktør samtidig med, at man jagter en medsponsor, som kan sikre holdets eksistens. Det gælder både for resten af denne sæson og i de kommende år.

Holdets nuværende direktør Christa Skelde har valgt at stoppe i sit job med øjeblikkelig virkning. Stoppet skyldes stress og kommer efter grundig overvejelse.

- Ved siden af mine almindelige ledelsesmæssige ansvarsområder har jeg arbejdet hårdt på at finde en medsponsor-løsning for holdet. Så hårdt, at min krop har sendt klarere og klarere advarsler.

- Efter en lægeundersøgelse i sidste uge, har lægen rådet mig til at slippe alle arbejdsopgaver for at lade kroppen og hovedet få ro, siger Christa Skelde i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.