Chef for Obamas sikkerhed går af
Obama fastslog, at et lederskifte var nødvendigt i Secret Service, siger Det Hvide Hus.
Julia Pierson, chefen for Secret Service, der har ansvaret for den amerikanske præsidents sikkerhed, træder tilbage efter flere skandaler.
Julia Pierson, chefen for Secret Service, der har ansvaret for den amerikanske præsidents sikkerhed, træder tilbage efter flere skandaler. Foto: J. Scott Applewhite/AP


Julia Pierson, chefen for Secret Service, der har ansvaret for den amerikanske præsidents sikkerhed, træder tilbage efter flere skandaler, siger sikkerhedskilder i Washington til Reuters.

- I dag har Julia Pierson, direktøren for USA's Secret Service, tilbudt at træde tilbage, og jeg har accepteret det, siger den ameriknske indenrigsminister, Jeh Johnson, i en erklæring.

Pierson har taget ansvaret for en række skandaler,som har rystet Secret Service.

Senest er det kommet frem, at Obama potentielt var i fare, da han 16. september tog elevatoren under et besøg i Atlanta i forbindelse med et møde om USA's svar på ebola-krisen. For med i elevatoren var en bevæbnet mand, som tidligere har fået tre domme for overfald og vold.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.