>>> Få flere gode life hacks klik her <<<
Oplever du også, at det skønne brød, du har gemt i fryseren, bare ikke er det samme, som da du spiste det friskt?
Men du kan faktisk med simple trick sikre dig en fortsat god brødoplevelse - både i smag og konsistens.
I stedet for bare at kyle brødet ned i en frysepose og videre ned i fryseren isnende mørke, så skal du sikre dig et eller flere af følgende trick:
- Brug frysepose og hverken bagerens pose, bæreposer eller for den sags skyld skraldeposer (skraldeposer er i øvrigt ikke velegnet til opbevaring af madvarer).
- Sørg for at posen er lukket helt tæt til. Slå en knude eller anvend en poselukker.
- Fryser du hele brød ned, så put brødet i to poser.
- Ved opvarmning af hele brød i ovnen, skal brødet pakkes ind i staniol. Giv brødet 15-20 minutter ved 200 grader, afslut med et par minutter uden staniol for, at få en sprød skorpe.
- Du kan med fordel slå to fluer med et smæk, når du fryser hele brød ned. Pak først brødet ind i staniol og put det derefter ned i en dobbelt-pose. Så er det lige til at putte i ovnen til genopvarmning.
- Skær eventuelt det kolde brød i skiver inden nedfrysningen. Når du skal bruge en skive brøde lægges skiven frossent på brødristeren eller i toasteren.
- Frossent brød skal helst spises indenfor den første måned eller to.
Kilde: Good House Keeping