Brændte koalaer får tilsendt grydelapper
Flere af de grå pungdyr blev forbrændt under voldsomme skovbrande i begyndelsen af året.
Koaler er ikke blandt de hurtigste dyr i naturen, og mange blev forbrændt under de store skovbrande i Australien for nylig. Arkivfoto.
Koaler er ikke blandt de hurtigste dyr i naturen, og mange blev forbrændt under de store skovbrande i Australien for nylig. Arkivfoto. Foto: Tertius Pickard/AP


Omfattende skovbrande i det sydlige Australien har ikke kun haft konsekvenser for flere menneskers hjem.

Også dyr har lidt under brandene, og det er blandt andet gået ud over koalaer, der har været tæt på flammerne.

De grå pungdyr har dog fået hjælp fra hele verden i form af små hjemmesyede "grydelapper", som koalaerne kan få om deres forbrændte poter.

SE ET RØRENDE KLIP MED KOALAERNE HER

Den Internationale Fond for Dyrevelfærd (Ifaw) opfordrede torsdag folk til at sy grydelapper af bomuld til forbrændte koalaer, som ikke er de hurtigste dyr i verden og derfor ikke har kunnet flygte fra skovbrandene.

Siden da er tusindvis af grydelapper ankommet til Australien fra så langt væk som Storbritannien, USA og Rusland.

- Hvad der startede som en lokal kampagne, hvor vi kun bad om hjælp fra den australske befolkning, spredte sig globalt, siger Josey Sharrad fra Ifaw til ABC.

På sin hjemmeside skriver dyrevelfærdsorganisationen, at den seneste uge har "bekræftet troen på menneskeheden".

Også andre karakteristiske australske dyr er kommet til skade under de seneste brande, og derfor opfordrer Ifaw nu frivillige til at give en hjælpende hånd til vombatter og kænguruer, der er blevet forældreløse efter brandene.

Ifølge organisationen har ungerne brug for en erstatning for den pung, deres mor normalt ville holde dem i. Pungen er med til at holde ungen varm og beskyttet.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.