Borgmester efter Dortes død: Lovkrav om førtidspension er urimelige
At Dorte Pedersen, der døde i sidste uge, måtte vente så længe på at få tilkendt førtidspension, skyldes blandt andet urimelige dokumentationskrav, lyder det fra borgmester.
At Dorte Pedersen, der døde i sidste uge, måtte vente så længe på at få tilkendt førtidspension, skyldes blandt andet urimelige dokumentationskrav, lyder det fra borgmester.
At Dorte Pedersen, der døde i sidste uge, måtte vente så længe på at få tilkendt førtidspension, skyldes blandt andet urimelige dokumentationskrav, lyder det fra borgmester. Foto: Colourbox


Urimelige dokumentationskrav er blandt årsagerne til, at den 59-årige Dorte Pedersen nåede at dø, inden hun fik tilkendt førtidspension.

Sådan lyder det i dag fra Svendborg Kommunes borgmester, Lars Erik Hornemann (V), der har fulgt med i sagen.

- Loven har nogle urimelige dokumentationskrav. Og generelt er Svendborg Kommune af den opfattelse, at det sjældent er en fordel for borgeren at få en afgørelse om førtidspension på det foreliggende grundlag, siger Lars Erik Hornemann til Fagbladet 3F.

Ni måneder lang kamp

Fagbladet 3F kunne i sidste uge fortælle, hvordan Dorte Pedersen, der var dement, boede i beskyttet bolig og fik hjemmehjælp fire gange om dagen, måtte kæmpe en omkring ni måneder lang kamp for at få tilkendt førtidspension.

Svendborg Kommune, som hun boede i, stod nemlig fast på, at hun skulle gennem et afklaringsforløb, og da de den 13. maj ombestemte og tilkendte hende førtidspension fra den 1. juni, var det for sent.

Dorte Pedersen døde nemlig den 21. maj.

Ikke dokumentationskrav

I dag lyder det så fra borgmesteren, at det ikke er tilfredsstillende, at sådanne sager skal igennem en så lang sagsbehandling, men at kommunens medarbejdere naturligvisskal handle efter loven.

Hos 3F Sydfyn afviser socialrådgiver Anette Bruun imidlertid, at det var dokumentationskrav, der var årsag til den lange sagsbehandling. 

- Der var dokumentation og jura nok til at bevillige førtidspension i oktober. Men dér satte kommunen i stedet Dorte Pedersen i et jobafklaringsforløb, siger Anette Bruun til Fagbladet 3F.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.