Det er en tydeligt skuffet Harald Børsting, der forholder sig til et valgresultatet.
Med 96 procent af stemmerne talt op, ser det ud til en sikker sejr til blå blok - og det er LO-formanden ikke ligefrem begejstret for.
- For at sige det på jysk, så er det noget lort, siger han til dr.dk.
Men han understreger, at fagbevægelsen vil tage venligt imod en invitation til trepartsforhandlinger, uanset regeringens farve.
Den store fagboss tilføjer, at han vil forsøge at holde en ny regering op på at skabe vækst og arbejdspladser.