Blogger: Derfor bør DF'er kåres til 'årets kartoffel'

Af Harun Demirtas
SE ALLE BLOGINDLÆG

MAN BEHØVER IKKE GÅ LANGT væk fra Danmark for at finde holdninger, der minder om mørk, islamisk fundamentalisme.

Disse holdninger findes i dag i rigelig grad i Dansk Folkepartis rækker, og de truer det bedste, vi har, og som vi er stolte af.

Altså vores “frihed”.

HAVDE DET VÆRET NOORA fra den populære SKAM-serie, havde hun nok med sin filosofiske tilgang og sine sexede kirsebærfarvede læber stillet dette spørgsmål til “årets kartoffel” Anni Grimm (DF):

“Har du aldrig fået kærlighed i din barndom?”

“Er du vred og hader alle mennesker, fordi du har manglet opmærksomhed i hele dit liv?”

“Eller hader du os, fordi vi tør stå for, hvem vi er, tager kampen, er de stærkeste, mens du er en af de lesbiske, der i årevis har været bange, gemt sig i skabet og ikke er sprunget ud?

Er du misundelig, fordi du synes, du har spildt din ungdom? Er du så svag, siden du kaster dig over en gruppe, der i årevis har kæmpet, været tålmodig og endelig fået det længe ventede åbne Danmark?

Har du, mens du gik rundt, bildt alle ind, at du er heteroseksuel, drømt om en kvinde, mens du havde sex med din mand, og altid været så provokeret af andre, der turde være den, de er, fik sex med den, de ville, og elskede og rørte ved den krop, de ville?

HVORFOR HADER DU OS? Hvor stammer det had fra?

I nogle lande har man en tradition for at hylde offentlige personer, der kæmper for LGBT-personers rettigheder hvert år i offentligheden.
Mens de for eksempel bliver hyldet med navne på de sødeste frugter, kalder man homofoberne for de mest kedelige og grimme grøntsager.

Og det offentliggøres hvert år på pride-dagen gennem sociale medier.

Denne tradition har vi ikke i Danmark. Men måske er det på tide at overveje at få det herhjemme.

For disse usmagelige, homofobiske holdninger og udtalelser hører ikke til herhjemme, og derfor skal der kvitteres med den mest usmagelige og kedelige grøntsagstitel hvert år.

JEG TROR, ANNI GRIMM kunne være en god kandidat til at få titlen “årets kartoffel”.

Kartoffel, fordi den vokser under jorden helt for sig selv uden interesse for omverdenens udvikling - og ikke mindst kartoflen, fordi Anni er meget optaget af vores affaldsstoffer og tarmfunktion, hvilket hun også i sit debatindlæg omtaler ved at sige, at homoseksuelles fødsel ikke vil blive spændende for barnet “da den i så fald skal ad bagvejen efter en kanalrundfart”.

Og da kartoflen trives bedst, når den bliver dyrket i jord, der er gødet godt og grundigt med afføring, tænker jeg, det er den bedste og mest usmagelige grøntsag, der passer perfekt til Anni Grimm.

Men alligevel synes jeg, det er værd at fortælle Anni et par ting om, hvad LGBT-personer i Danmark har gennemgået, så hun til næste gang kan tænke sig om to gange, inden hun taler ned til dem, som om alting bare kom af sig selv uden smerte, lidelse og en hård kamp.

INGENTING KOM AF SIG SELV fra dag til dag uden gråd, chikane, vold og diskrimination.

I mange år blev LGBT-personer udsat for de mest grove ting i Danmark. Og jeg synes, man enten skal respektere de mennesker, der måtte stå for de konsekvenser, den kamp medførte, eller slet ikke udtale sig om det - hvis man ikke bryder sig om dem.

Når LGBT-personer viser respekt til alle mennesker og tilpasser sig til omgivelserne, uanset hvad omgivelsernes syn måtte være på dem, synes jeg også, de fortjener samme respekt!

”Omgængelse, som er imod naturen, straffes med bål og brand.”
Det var denne her sætning, vi først kæmpede mod.

Det var kriminelt, og mennesker skulle straffes med døden fra 1683 frem til 1866.

Først i 1933 blev kærlighed mellem to personer af samme køn afkriminaliseret.
Man skulle tro, at det var mange år tidligere, men NEJ.
Efter afkriminaliseringen skulle alle nu kæmpe for at fjerne stemplet som “psykisk syge” i mange år. For homoseksualitet var erklæret en psykisk sygdom i mange år. Og mange mennesker så på ganske almindelige, sunde og raske mennesker som syge.

“Behandlingen kræver stor tålmodighed, går navnlig ud på at lede patientens tanker i heteroseksuel retning og vænne ham til at beherske sit fantasi liv og bortjage homoseksuelle forestillinger”.

Det var denne sætning, der stod om homoseksualitet for 38 år siden. For det var en sygdom frem til 1981.

DA JEG LÆSTE DEBATINDLÆGGET, der er skrevet af Anni Grimm (DF), hvor hun kaldte alle homoseksuelle for “afvigere” og mente, at Danmark bøjede sig for meget for dem, blev jeg sur.

Her er for eksempel et citat fra hendes indlæg :

“Det vil ikke undre mig, hvis det næste bliver, at homoseksuelle stiller krav om retten til at kunne føde børn (lidt ligeberettigelse har man vel lov til at kræve!) Det bliver vel også noget, samfundet føler sig forpligtet til at forske i for dine og mine skattekroner, og i givet fald bliver det da en spændende fødsel "ad bagvejen" formentlig - efter en "kanalrundfart" af de mere interessante! Stakkels børn, der allerede nu må kompensere for de voksnes egoistiske afvigertrang.”

Medlemmer af Dansk Folkeparti er tidligere kommet med diskriminerende udtalelser om homoseksuelle, hvilket ofte har givet partiet problemer i medierne.
Da de ikke ville trækkes igennem sådan en ballade igen lige inden kommunal- og regionsvalg, måtte Anni Grimm derfor hurtigst muligt få en advarsel for sine udtalelser. Det var dumt gjort af Anni!

MEN DET MÆRKELIGSTE i denne sag er, hvorfor ingen endnu har krævet hende udvist ud af Danmark?

Hvis en muslim havde udtalt sig sådan, så havde vi igen diskuteret danske værdier, der havde været massevis af offentlige opslag på sociale medier, og folk ville have forlangt vedkommendes udvisning.

For hvad siger man i Danmark?

Vi har frihed. Vi har værdier, og dem skal du bøje dig for!

Faktisk er det så vigtigt at respektere og ikke diskriminere LGBT-personer i Danmark, at selv Udlændinge- og Integrationsministeriet i indfødsretstesten stiller spørgsmål om homoseksuelles ret til vielse og lignende i Danmark til de stakkels mennesker, der brænder for det pragtfulde, uopnåelige rødbedefarvede pas.
For det skal man lige vide! Skal man være dansk, så skal man respektere LGBT-personer og ikke diskriminere. Ellers kan man ikke kalde sig for dansk!

Men spørgsmålet er, hvad man så skal gøre, når sådan en som Anni Grimm ikke bøjer sig for de værdier, alle andres danskhed afgøres ud fra?

Anni kan man nok ikke lige udvise, da man må gå ud fra, hun er dansk statsborger. Men hvorfor er der så ikke masser af folk, der så vil erklære hende statsløs og inddrage hendes rødbedefarvede pas, som de ville have gjort, hvis det var en muslim, der havde sagt det?

FOR HVIS EN POLITIKER, der skal repræsentere demokratiet for alle, kalder homoseksuelle for afvigere og taler ned til de mennesker, der i årevis har kæmpet en hård kamp for dagen i dag, hvor Danmark bliver valgt som det mest åbne land for LGBT-personer i verden og bringer smil og stolthed hos de fleste, mens det bringer skam hos hende, skal hun da selvfølgelig befries fra den opgave. Hun kan ikke kæmpe for demokratiet. For demokratiet ser alle lige!

Sådan en udtalelse om homoseksuelle afspejler hverken demokratiet eller Danmark på nogen som helst måde.

Til gengæld har Anni Grimms udtalelser lighed med islamisternes holdninger til frihed og kærlighed, som de prøver at undertrykke.

Derfor burde Dansk Folkeparti faktisk bede Anni Grimm forlade partiet.
Disse grimme udtalelser og holdninger hører ikke hjemme i et demokrati. De hører ikke hjemme i Danmark.

Læs årets Kartoffels indlæg her.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Om Harun Demirtas

Harun er sygeplejerske og arbejder lige nu på Rigshospitalets Neonatalklinik. Han har syv års erfaringer inden for sygeplejen. Han har tidligere arbejdet som både som sosu-hjælper og sosu-assistent og været ansat på plejehjemme, hjemmepleje samt på social psykiatriske bosteder. Harun har også arbejdet frivilligt som rådgiver om HIV-Aids hos LGBT foreningen i København, og været bestyrelsesmedlem i FN Malmø afdelingen i et år for sætte fokus på miljø og fattigdom i Afrika. Harun vil blogge med udgangspunkt i sin hverdag som sygeplejerske, og som tidligere asylansøger, der har været igennem systemet, vil han også skrive indlæg om integration af indvandrere og flytninge.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.