Billedet alle taler om: Spyttende mand skaber vild forargelse
En mand, der angiveligt spytter på flygtninge, har fået folk til tasterne på de sociale medier.
Det er dette billede, der har fået flere til tasterne på Facebook.
Det er dette billede, der har fået flere til tasterne på Facebook. Affotografering fra Information


De sociale medier er i oprør over et billede af en mand, der angiveligt spytter på de flygtninge, der mandag eftermiddag gik langs motorvejen med retning mod Sverige (se billedet længere nede i artiklen).

Det er Dagbladet Information, der i første omgang har bragt billedet i forbindelse med en reportage fra Rødby.

- Manden på broen kigger på sin kone, før han begynder at spytte ned på flygtningene, der passerer under broen, skriver avisen blandt andet.

Billedet har fået flere til tasterne på de sociale medier. Blandt andet har Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen

- Hvor er det glædeligt, at tusindvis af danskere reagerer ved at gøre det stik modsatte af denne mand. Bringer tæpper, mad, klapvogne, vand og legetøj. Engagerer sig. Åbner deres hjem og hjerter. Viser at Danmark er så meget mere, end den sørgelige afstumpethed som denne mand giver udtryk for, skriver hun.

I morgen bringer Information det her billede. En mand der står på en motorvejsbro og spytter på de flygtninge, der lige...

Posted by Johanne Schmidt-Nielsen on 7. september 2015

Også tv- og radioværten Peter Falktoft har reageret på billedet.

- Hvem er disse forfærdelige mennesker og hvad er det de ikke forstår? Historien vil huske hvad vi gør i nuet og disse sølle individers perfide opførsel er og bliver en skamplet på Danmark og alt hvad vi historisk set har stået vagt om. Danskhed er mange ting, men det har aldrig været og vil aldrig være denne form for ynkelig opførsel. Det handler ikke længere om politisk observans, om at være for eller imod, grænsekontrol eller ej (lidt, men det skal ikke ødelægge min noble pointe). Det handler om noget så fundamentalt som dannelse og anstændig opførsel, skriver Peter Falktoft blandt andet på Facebook.

Hvem er disse forfærdelige mennesker og hvad er det de ikke forstår? Historien vil huske hvad vi gør i nuet og disse sø...

Posted by Peter Falktoft on 7. september 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.