Normalt er politibetjente dem, der sørger for, at vi andre opfører os ordentligt. Men en amerikansk betjent er netop nu anklaget for at have opført sig alt andet end eksemplarisk.
Benito Gonzalez Junior, der har arbejdet som politibetjent i 17 år, er blevet suspenderet fra sit job, fordi han er under anklage for at have masturberet på en Starbucks-kaffebar, skriver lokalmediet CBS Philly.
Den forbudte forlystelse fandt dog ikke sted i betjentens arbejdstid. Han var gæst på caféen, da en af stedets ansatte blev opmærksom på hans besynderlige opførsel.
Politiet har iværksat en intern undersøgelse af Benito Gonzales Juniors aktiviteter under bæltestedet, og han er foreløbig suspendret uden løn.
Kilde: CBS Philly.