Bandemedlemmer radikaliseres i fængsler
De danske fængsler gør allerede en indsats for at imødegå de såkaldte cross-overs, forklarer Fængselsforbundet
Formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye forklarer, at de oplever radikalisering af unge i fængslerne. Personalet i de danske fængsler, gør en stor indsats for at forhindre det.
Formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye forklarer, at de oplever radikalisering af unge i fængslerne. Personalet i de danske fængsler, gør en stor indsats for at forhindre det. Foto: TORBEN STROYER/POLFOTO


I de danske fængsler er der allerede unge, som mens de sidder i fængsel, tager skridtet fra bandemiljøerne og videre ind i ekstremisme.

Det forklarer Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, efter at den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp søndag aften til Ritzau påpegede problematikken.

Det gjorde svenskeren i forlængelse af, at den formodede gerningsmand bag weekendens angreb i København, der ifølge flere medier hedder Omar Abdel Hamid El-Hussein, for omkring to uger siden blev løsladt efter en dom for grov vold.

Ifølge den svenske terrorforsker giver løsladelsen grund til at sætte fokus på radikalisering i fængslerne. Og det er der god grund til, fortæller Kim Østerbye.

- Det er noget, vi helt sikkert oplever. Den her radikalisering i fængslerne foregår blandt unge mennesker, som skifter mellem de forskellige miljøer, siger han.

For nylig blev det gjort op, at der var indberettet 39 tilfælde af radikalisering i de seneste år. Og for at imødegå problemet har fængslerne uddannet et antal medarbejdere på alle institutioner, som er i stand til at spotte tegn på radikalisering.

Hvad der ligger til grund for, at en person går fra et bandemiljø ind i ekstremisme, kan være svært at svare på. Men Kim Østerbye mener, det handler om at høre til et eller andet sted.

- Det virker som om, at en del af de unge fra især det etniske mindretal kommer ind og er stærkt påvirkelige af omgivelserne.

- Det er en form for rodløshed, og jeg vil gætte på, at en stor del af dem også er urolige og ikke ved, hvad de skal med deres liv, siger han.

Personer, der går fra bandemiljøerne ind i ekstremisme, kaldes ifølge svenske Magnus Ranstorp for cross-overs.

Og da problemet med cross-overs er velkendt, så bliver der gjort en stor indsats i de danske fængsler, da personalet er tæt på klientellet og opmærksom på de nuancer, der er i deres dagligdag, forklarer Kim Østerbye.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.