Arbejdstilsynet trues af massefyring – igen
En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige bevillinger, men nu er kilden til bevillingerne løbet tør. Allerede nu skal der ekstraordinært findes 77 millioner kroner til driften i 2017, hvis ikke aktiviteterne skal skæres voldsomt ned, og der skal afskediges hundredvis af ansatte.
Arbejdstilsynet har brug for flere midler, hvis hundredevis af fyringer skal undgås.
Arbejdstilsynet har brug for flere midler, hvis hundredevis af fyringer skal undgås. Foto: Henning Bagger, Scanpix/arkiv


Arbejdstilsynet er de seneste mange år blevet holdt oppe af midlertidige bevillinger. Men nu er der ikke mere at komme efter i den kasse, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, hvor man plejer at hente de millioner, der skal til for at opretholde en uændret kontrol med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, skriver Ugebrevet A4.

Derfor skal der helt ekstraordinært findes 77 millioner kroner til driften i 2017 i de kommende 
finanslovforhandlinger, hvis ikke Arbejdstilsynet allerede efter nytår skal til at afskedige hundredvis af ansatte.

Ikke guld og grønne skove

Næstformand i LO Lizette Risgaard mener, at Arbejdstilsynets usikre situation er dybt bekymrende i en tid, hvor behovet for at overvåge og forbedre arbejdsmiljøet kun vil blive større.

- Nu må vi have en permanent løsning for Arbejdstilsynet. Der bør være en bred tilslutning til et godt og stabilt tilsyn. Jeg forlanger ikke guld og grønne skove, men ressourcer nok til, at tilsynet ikke hele tiden er under pres og skal fyre og ansætte nye folk afhængig af, hvad politikerne beslutter fra det ene år til det andet, siger hun til Ugebrevet A4.

Hvor meget 77 millioner kroner betyder for bemandingen af Arbejdstilsynet fremgik af Finansforslaget for 2015. Her var tilsvarende besparelser indregnet, men blev afværget i sidste øjeblik. Var de blevet gennemført, var Arbejdstilsynet blevet reduceret fra 661 til 538 ansatte.

I år har regeringen på grund af det sene valg kort før sommerferien endnu ikke kunnet udarbejde et finanslovsforslag, som afspejler dens politiske prioriteter. Det kommer først i slutningen af september.

Der skal være det antal, der er nødvendigt

Hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved Arbejdstilsynets bevillingsmæssige udfordringer, får man ikke på nuværende tidspunkt partiets arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, til at komme med en klar melding om.

- Finanslovforslaget vil kaste lys over vore prioriteringer, herunder også Arbejdstilsynet, siger han.

Men en permanent bevilling af de midler, der har været tradition for at tilføre tilsynet midlertidigt, bliver der ifølge Hans Andersen under alle omstændigheder ikke tale om, hvis Venstre skal bestemme.

- Det vigtigste for mig at se er, at vi har et arbejdstilsyn, som fungerer godt, og som kan sikre, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Og den tidligere regering har jo også brugt midlertidige finansieringsløsninger for at sikre Arbejdstilsynets aktivitetsniveau, siger han.

Et puslespil

SF og Enhedslisten argumenterer for at øge de faste bevillinger til Arbejdstilsynet. Men det afviser Socialdemokraterne ligesom regeringen.

- Du får mig ikke til at sige, at der skal være et bestemt antal folk i Arbejdstilsynet. Vi skal have det antal, der er nødvendigt for at løse de opgaver, der er politisk prioriteret, fastslår partiets arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen.

Også Dansk Folkeparti siger nej til højere faste bevillinger.

- Arbejdstilsynet er ikke noget enestående tilfælde. Vi har rigtig mange sager på Finansloven hvert år, og det er et puslespil at få det til at hænge sammen. Men det er nu engang lettere at finde éngangsbeløb over en kort årrække, siger finansordfører for Dansk Folkeparti René Christensen til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.