Ansatte kørt på hospitalet efter ammoniak-udslip
Otte ansatte er kørt til tjek på hospitalet efter et ammoniakudslip på Kopenhagen Fur her til morgen.
Otte ansatte på Kopenhagen Fur måtte her til morgen en tur på hospitalet efter et ammoniakudslip.
Otte ansatte på Kopenhagen Fur måtte her til morgen en tur på hospitalet efter et ammoniakudslip. Foto: Scanpix


Et udslip af ammoniak har her til morgen fundet sted ved virksomheden Kopenhagen Fur i Glostrup.

Otte ansatte er kørt til tjek på Rigshospitalet, skriver BT.

- Der er ingen alvorlige tilskadekomne, men de skal alligevel tjekkes, siger vagthavende Henrik Andreasen hos Vestegnens Politi til avisen.

Udslippet skete, da man skulle frakoble en kølemaskine, der bliver nedkølet ved hjælp af netop ammoniak.

Det forventes, at arbejdet på virksomheden kan genoptages senere mandag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.