Der findes ingen retslige konsekvenser for Danmarks 98 kommuner, når de laver ulovlig sagsbehandling.
Heller ikke når kommunerne nægter at give svage og syge danskere den hjælp, de har krav på. Det skriver eb.dk.
"Hvis en kommune for eksempel har nægtet at give en borger kontanthjælp, men Ankestyrelsen omstøder afgørelsen, så bliver folk typisk ikke kompenseret for den periode, hvor de ikke har fået hjælp. Og hvis de gør, så modregnes kompensationen i den fremtidige kontanthjælp. Også selvom kommunens sagsbehandling har været i strid med lovgivningen," siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer til Avisen.dk.
Fedtspil er god forretning
Nærige sagsbehandlere kan ligefrem give plus på kommunens budget. For så længe en social sag ligger på sagbehandlerens skrivebord, kan udbetalinger til for eksempel institutionspladser, ledsagelse og hjælpemidler syltes.
"Det giver jo kommunerne en god økonomisk grund til at bryde loven og trække sagsbehandlingstiden ud. Den tid, hvor en sag behandles, er jo gratis for kommunerne," siger han.
Gigtforeningen: Et eller andet er der galt
I Gigtforeningen fortæller direktør Lene Witte, at også hendes medlemmer alt for ofte må vente halve og hele år, selv på at modtage simple hjælpemidler, som for eksempel en stok.
"Det kan ofte tage vældig lang tid, og det er typisk i kommunerne, at sagerne strander. Der er noget er galt i systemet, for medlemmer har deres ret til hjælp, men den bliver udhulet," siger Lene Witte til Avisen.dk.
De nyeste tal fra Ankestyrelsen i 2013 viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunerne er 198 dage på landsplan.
Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Anny Winther, Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening.