Anders Samuelsen og kæresten går hver til sit
Liberal Alliances leder er single igen, melder ugebladet Her&Nu.
De nåede at få fire år sammen. Nu er de gået hver til sit.
De nåede at få fire år sammen. Nu er de gået hver til sit. Foto: SCANPIX arkiv


Operasangeren Susanne Elmark er færdig med at synge kærlighedsarier for Liberal Alliances partiboss Anders Samuelsen.

Ifølge ugebladet Her&Nu har Samuelsen brudt med sin kæreste, som han dannede par med i fire år.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter partiets pressechef, Katrine Hertz Mortensen, bruddet.

- Vi kommenterer ikke sagen, men kan godt henvise til Susannes opdatering på Facebook, hvor der jo står, at de ikke er kærester længere, og at det er en beslutning, Anders har truffet. Og det er jo en bekræftelse, siger Liberal Alliances pressechef Katrine Hertz Mortensen til Ekstra Bladet.

Susanne Elmark skriver ifølge Her&Nu i en sms til bladet, at hun heller ikke ønsker at udtale sig.

Parret mødte hinanden ved et møde i Liberal Alliances folketingsgruppe på Egelund Slot ved Fredensborg i december 2011. Samuelsen havde booket Elmark som underholdning, og hun slog benene væk under ham i en sådan grad, at han erklærede hende sin kærlighed bagefter.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.