Det er kommet bag på mange, at de colombianske vælgere søndag vendte ryggen til en fredsaftale, som skulle sætte punktum for den væbnede konflikt mellem Colombias regering og oprørsbevægelsen Farc.

Nej-sidens marginale sejr ved afstemningen har kastet drømmen om fred i landet ud på usikker grund - både politisk og i befolkningen. Derfor er landets præsident, Juan Manuel Santos, tvunget ud på diplomatisk overarbejde.

Det fortæller Danmarks ambassadør i Colombia, Lars Steen Nielsen.

- Nej-sidens argument har været, at man ikke stemte nej til fred, men nej til den aftale, som Santos har indgået med Farc. Den er blevet opfattet som for lempelig og generøs over for Farc på flere områder, siger Lars Steen Nielsen.

- Nu må præsident Santos sætte sig ned og se, hvad nej-siden har af krav til en strammere aftale og undersøge, om det er noget, Farc er indstillet på at gå med til, eller om det bryder sammen, siger han.

Afstemningen fortæller nemlig ikke, hvad nej-siden har været utilfreds med, påpeger Lars Steen Nielsen. Det kunne være straffen til Farc-medlemmer, oprørsledernes politiske deltagelse eller noget helt tredje.

At colombianerne afviste den historiske fredsaftale, der skulle gøre en ende på 52 års blodig konflikt med Farc, var stik imod alle forventninger.

Læs også:

71 mennesker bekræftet omkomne i flystyrt i Colombia

Resultatet kom bag på selv nej-siden, som landets tidligere præsident Alvaro Uribe har kæmpet for. Han har meldt sig klar til at hjælpe regeringen med at finde et kompromis.

- Uribe siger, at han er parat til at gå i dialog om et nationalt kompromis og få genforhandlet en ny aftale med Farc. Om det er reelt, eller om han kommer med nogle krav, der er umulige for Farc at acceptere, må tiden og forhandlingerne vise, siger Lars Steen Nielsen.

Dog er der ikke tegn på, at nej'et får parterne til at gribe til våben igen som det første.

- Der har været gode tegn fra præsident Santos og Farcs leder, Timochenko. De har begge understreget, at våbenhvilen, der blev indgået i slutningen af forhandlingerne, bliver opretholdt. Det var ikke givet. Det kunne godt være faldet helt til jorden, siger den danske ambassadør.

Fredsaftalen var fire år undervejs. Den blev mæglet på plads i den cubanske hovedstad, Havana.

Læs også:

Ny anklage: Pilot i flystyrt var ikke tilstrækkeligt uddannet